Et højaktuelt drama
I Vores Løfte kaster instruktør Pernille Fischer Christensen sig over et moderne drama, om et ægteskab, der virkelig sættes under voldsomt pres. Mikael og Maria lever ellers på overfladen det perfekte liv, med meningsfulde job og en kærlighed, der stadig slår gnister, men da Mikael pludselig bliver centrum for anklager om seksuelt magtmisbrug, ændrer alt sig. De befinder sig pludseligt i en mediestorm, der kun tager til, alt imens Maria begynder at genoverveje deres fælles fortid og sætte spørgsmålstegn ved det liv, de har opbygget sammen.
Credit: Max Czaplewski
Aktuel, men rodet
Der er noget enormt gammeldags over Vores løfte. Ikke nok med, at den omhandler en aldrende svømmetræner, der engang var lidt for glad for unge piger, så er den skildring af krænkelseskulturen og efterdønningerne fra årtiers fortielse, noget vi har set så mange gange før.
Havde filmen udkommet i 2017, da MeToo var på sit højeste, kunne den måske have været enormt tankevækkende, men som en skildring af samme problemstilling anno 2026, fremstår Pernille Fischer Christensens manuskript umanerlig gendrivende. Selvom filmen har fået en gave i form af økonomiministerens tonedøve valg af spindoktor, der pludselig har gjort filmens handling enormt aktuel, er det kun med til at vise, hvor genkendelig historien er. Virkeligheden overgår faktisk fiktionen, så måske det mere er et tveægget sværd, at filmen pludselig er blevet så aktuel.
Man kan med det samme spore, hvad moralen er, mens vi sikkert begiver os mod en slutning, man kan spore fra det første minut. Det er fint at have et budskab, man gerne vil ud med, men man savner lidt nuancerne, særligt når det er et emne, som er blevet skildret til ukendelighed det seneste årti.
Credit: Max Czaplewski
Alt for forudsigelig
Særligt graverende er en scene, hvor Mikael bliver rådet af en insisterende presserådgiver til at påtage sig ansvaret i stedet for at kæmpe imod og bekende sin uskyld. Der er selvfølgelig ingen i biografsalen, som tror på, at han ikke er en krænker, men det ville have været lidt mere troværdigt, hvis han faktisk gjorde modstand, i stedet for at gøre det, som var nemmest for historiens fremdrift.
Danica Ćurčić er som altid fantastisk og frygtløs. Man er ikke et sekund i tvivl om, at hun er en tidligere elitesvømmer, der stadig er kompetitiv og villig til at kæmpe for at fastholde den identitet og det liv, hun har arbejdet så hårdt for at opbygge.
Mindre interessant er Lars Ranthes karakter, Mikael. Historien fortælles fra Marias perspektiv, og det betyder i sidste ende, at der ikke er megen plads til ham som menneske, og han må derfor sig reduceret til en repræsentant for dilemmaet omkring magtforholdet mellem lærer og elev. Derfor er man heller aldrig i tvivl om, hvorvidt han er uskyld eller ej, det er der ganske enkelt ikke plads til.
Vores løfte er et fint lille drama om ikke bare MeToo, men også om, hvorvidt vi egentlig kender de mennesker, der er nærmest i vores liv, eller blot vender det blinde øje til, så de passer ind i fortællingen om vores liv. Danica Ćurčić er fremragende som altid, men historien rummer ikke helt de samme nuancer, og det er ærgerligt, når man tænker på, hvordan Pernille Fischer Christensen tidligere har bevist, at hun kan udforske komplicerede menneskelige relationer med en dybde, vi aldrig rigtig kommer i nærheden af her.
