En noget fedtfattig familiefilm, der dog nok skal tilfredsstille sit publikum.

Emma & Julemanden er den filmiske efterfølger til TV2-julekalenderne Ludvig & Julemanden og Tvillingerne & Julemanden, der for nogle år, med stor succes, løb hen over de danske tv-skærme. Hvis man allerede har set julekalenderne behøver man ingen introduktion til filmen, der følger den fuldstændig samme struktur, bare med en kortere længde.

Den unge viborgenser Emma, der med hastige skridt nærmer sig sin 12-års fødselsdag, er lidt trist til mode, fordi hun er den eneste, der tror på elver og nisser, mens folk bare tilsidesætter hende, og så er hendes familie så selvoptaget, at de endda har glemt at hente hende fra skolen. Heldigvis for hende kommer hun ud på lidt af et eventyr, da Julemanden (Lars Hjortshøj) kommer dumpende ind, fordi konen skal til at føde, og sørme om der ikke også dukker nogle nederdrægtige elvere op.

Lige lovlig meget amerikansk.
Lad os bare kaste os ud i kritikken med det samme, for jeg vil så inderlig gerne sige en masse positivt om årets eneste danske julefilm og rose den til skyerne, men det er en overordentlig svær opgave. Helt grundlæggende lider produktionen af dårlig ledelse. Næsten alle valg er taget ud fra et forsøg på at efterligne de amerikanske børnefilm, der for det meste er kunstige, utroværdige, ufarlige og skingre.

Det er lykkes sjældent at lave en god familie i USA, så det giver slet ikke nogen mening at efterligne dem, når vi slet ikke har de samme ressourcer eller styrker i vores lille filmland. Det er så umanerlig svært, at jeg ikke misunder dem at have forsøgt at lave en dansk pastiche på de amerikanske produktioner, men når det endelige produkt er så nedladende og dumt, bliver jeg alligevel nødt til at sige fra.

Fejlslået produktion.
Hele ensemblets præstationer går fra fejlcastet til decideret elendig. Lars Hjortshøj er bare ikke morsom som julemanden og Camilla Bendix, der ellers altid er eminent, er af uforklarlige årsager umanerlig ringe, for ikke at tale om børnene, der leverer deres replikker som var de en del af en skolekomedie. Manuskriptet gør dem ikke nogen tjeneste, men der er ikke særlig meget magisk over udførelsen.

Det eneste lyspunkt i filmen var en enkelt scene med Søren Malling, der er oprigtig morsom, og det siger alligevel noget om ens film, at tankpasseren bidrager med det sjoveste øjeblik.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de danske børnefamilier vil elske Emma & Julemanden. Det eneste problem er dog, at jeg personligt ikke finder filmen hverken særlig veludført på det tekniske plan, historien og skuespillet er til tider pivringe, og så er hele oplevelsen en tand for sukkersød for min smag. Men det er som sagt den eneste danske julefilm i år, så mon ikke den kommer til at sælge.