Madklubben

Kategori Biografen skrevet af - oktober 22, 2020
Madklubben

En hyggelig oplevelse

Det er en rigtig dejlig varm sommerfilm, som Madklubben bidrager med midt i denne mørke og triste tid. Ikke nok med, at vi befinder os i det solrige og varme Italien, så handler det også om at finde sig selv, komme hinanden ved og ikke mindst at nyde livet. Det er bare nogle af de ting, som de tre veninder Marie, Vanja og Berling savner i deres liv, så da muligheden for at tage på et madkursus i det sydlige Italien byder sig, skal der ikke meget til, før de er rejst væk fra Danmark. Det er sjældent vi får serveret en film, hvor hovedrollerne består af tre ældre kvinder, og Madklubben er også en perfekt ramme til at udforske tematikker, der opstår senere i livet, men dyb er den ligefrem ikke.

Velbekomme
Først og fremmest er det værd at fremhæve de tre skuespillerinder, Kirsten Olesen, Kirsten Lehfeldt og Stina Ekblad, der udgør den modne vennegruppe, som på hver deres måde befinder sig i en eksistentiel krise. Man tror virkelig på, at de har været venner hele livet, for selvom de er så forskellige, som man overhovedet kan være, er man aldrig i tvivl om, at de virkelig holder af hinanden, også selvom deres rejse til Italien skubber undertrykte stridspunkter op til overfladen.

Desværre er der ikke så meget mere dybde end den som skuespillerne bidrager med. Konflikterne og løsningen på dem, er ikke bare åbenlyse, men bliver skåret lidt for meget ud i pap for publikum. Det på en måde, som man aldrig er tvivl om, hvad moralen er, eller hvad man skal tænke. Dertil bidrages der også med en alt for tilstedeværende lydside, der hele tiden fortæller en, hvad man skal føle. Så man aldrig nogensinde får lov til selv at mærke efter eller regne ud, hvornår noget er sjovt eller rørende.

Madklubben er interessant som en coming-of-age fortælling, fortalt fra et perspektiv som, der sjældent bliver repræsenteret på film. Det er nogle gode skuespillere, der løfter det basale manuskript og de meget enkle historier op på et niveau, hvor de til tider er temmelig charmerende. Det er den type film man skal se sammen med en stor forsamling, fordi det mere er en samlende begivenhed, end et tankevækkende bidrag til filmkunsten. Man skal dog nok selv identificere sig med problemstillingerne som filmen kaster et lys på, hvis man håber på at blive revet med af filmens fortælling.

Avatar
Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.

Efterlad en kommentar her