En påmindelse om, at krig rammer alle
I Læreren der lovede havet rejser vi tilbage til den spanske borgerkrig. I en lille landsby i Burgos, møder vi i 1935 skolelæreren Antoni Benaiges. Vi er langt fra den moderne institutionaliserede skole, så første mål for Antoni er blot at få børnene til at dukke op i klassen, i stedet for at hjælpe deres familie med manuelt arbejde.
Antoni er dog ikke bare en helt almindelig lærer og får hurtigt samlet eleverne. I timerne introducerer han dem ikke bare til noget så revolutionerende som en trykpresse, de kan bruge til at lave bøger, som en alternativ måde at lære at læse og skrive på. De store aspirationer stopper dog ikke her, fordi han giver også børnene et løfte om at tage dem med til havet, noget de aldrig har set før i den isolerede landsby.
Antonis liv er både rystende og gribende. Ikke bare, fordi han var et fantastisk menneske, men fordi han som så mange andre blev ramt af en borgerkrig, der havde så mange usynlige ofre.
Formet af fortiden
Selvom filmen lige så meget er et portræt af Antoni, hans varme personlighed og medmenneskelighed, så er det også en skildring af, hvordan fortiden former nutiden. Historien krydsklipper jævnligt mellem 1935 og 75 år senere, da barnebarnet til en af hans elever, forsøger at finde ud af, hvad der skete med læreren. Det nutidige perspektiv kan måske fremstå forceret ved første øjekast, men ender med at tilføje en ekstra dimension, der virkelig understreger, hvordan Spanien slet ikke har forholdt sig til sin brutale fortid, først under borgerkrigen og derefter som diktatur.
Midt i denne barske historie kan man dog heller ikke lade være med at blive betaget af de smukke landskaber. Den åbenlyse skønhed i de nordspanske omgivelser underbygger blot, ligesom alt andet i produktionen, hvor meningsløs brutaliteten er, da den unægtelig ikke længere kan holdes tilbage fra overfladen.
Med Læreren der lovede havet har instruktør Patricia Font skabt en eminent filmoplevelse, der ikke kan undgå at røre sit publikum. Anført af en fremragende Enric Auquer i rollen som Antoni Benaiges bliver det virkelig understreget, hvor meget skønhed, der eksisterer i verden, og hvordan den lynhurtigt kan blive udvisket, hvis ikke man konstant værner om den. Mere end noget andet, er det nemlig også en påmindelse om, at selvom historien måske udspiller sig for 90 år siden, så er konflikten desværre altid en nutidig problemstilling.
