En anderledes feelgood-film

For fuld musik er en charmerende og rørende film om familie, musik og det at finde hinanden på trods af forskelle. Den er let at holde af, og selvom den ikke overrasker, så leverer den en varm og velspillet fortælling, der vil få mange til at smile – og måske fælde en lille tåre.

For fuld musik er en fransk feelgood-film instrueret af Emmanuel Courcol. Den fortæller historien om de to brødre Thibaut og Jimmy, der ikke kunne være mere forskellige, og som ikke engang ved, at den anden eksisterer. Thibaut er en verdensberørmt dirigent, mens Jimmy lever et mere beskedent liv som kantinemedarbejder og amatørmusiker. Deres to liv kolliderer dog, da Thibeaut får konstateret leukæmi og har brug for en knoglemarvsdonoation, for at overlever. Ud af det blå, og med døden hængende over hovedet, finder de to brødre hinanden, men kan man komme hinanden ved, når man først bliver brødre som voksne.

For fuld musik ligner på traileren en åndelig efterfølger til De urørlige, men hvis man forventer den samme film, bliver man fælt skuffet. For ganske vist er de begge franske produktioner og rummer en del feel-good vibes, men derudover kunne der ikke være større forskel på de to. For ikken ok med, at hjemmehjælp er udskiftet med orkestermusik, så er handlingen og karaktererne langt mere jordnære, ligesom deres skæbner heller ikke lader til at være styret af en hollywoodproducer.

Fokus på menneskeligheden
Livet er hårdt for både Thibaut og Jimmy, der på hver deres måde kæmper med ikke bare at finde en mening med tilværelsen, men også med at få hverdagen til at hænge sammen. Thibeaut er måske en kultiveret og velanset dirigent, men savner de nære relationer i sit liv. Til gengæld har Jimmy masser af fællesskab gennem sit arbejdet på fabrikken, men lider under aldrig at have haft en personlig succesoplevelse. Så da de to brødre uventet finder hinanden, hjælper de hinanden.

Det er dog i denne del af historien, at filmen skiller sig ud. Deres omgang med hinanden er gennemgående menneskelig, og det betyder, at den både er broget, uklar og ikke altid hverken perfekt eller rammende. Et par opmundrende ord fra Thibaut gør mere skade end gavn for Jimmy, og det er først bagefter, at det går op for ham, hvor lidt han kender sin bror. Man kan nemlig ikke tvinge folk til at gøre noget, så længe de ikke er tro mod sig selv.

Denne gennemgående menneskelig har dog en pris, og det er, at filmen ikke er nær så sjov, som man måske kunne have håbet. Et hårdt liv er ikke altid sjovt, og når man gør det så socialrealistisk som muligt, svinder grinene også ind. Så man skal forventningsafstemme, hvis ikke man vil blive skuffet.

For fuld musik er en atypisk feel-good film, der ofte er mere drama end komedie. Samspillet med Benjamin Lavernhe og Pierre Lottin som brødrene Thibeaut og Jimmy er kærkomment og autentisk. Det opvejer personligt for de mere sparsomme grin, men om det også er tilfældet for dig, må du ligesom brødrene gøre op med dig selv.