En besynderlig lille fortælling om et par mexicanske tyveknægte, der i 1980’erne stjal landets kronjuvelerne – de såkaldte mayanske artifakter. Historien er meget lige til, og karakteriseringen er todimensionel, så makroudviklingen af narrativet er temmelig forudsigeligt, men måden det bliver fortalt på sprudler med energi og barnlig kreativitet.

Der bliver leget med billede og lyd på en måde, der hele tiden fremtvinger ens fokus på lærredet, og lyddesignet er en sådan fryd at høre, at man hele tiden, hele vejen igennem, har lyst til at se mere af denne (næsten) utroværdige historie om to umodne mænd, der bare drømmer om at udrette noget ekstraordinært – og så har Gael Garcia Bernal skabt endnu rolle til sig selv, som ingen andre end ham ville kunne gøre sympatisk. Det er en sansefyld oplevelse, der dog ikke efterlader så meget stof til eftertanke.