Et sundhedsvæsen på sammenbruddets rand
Det er tragisk at tænke på, hvor mange film og serier, der efterhånden er lavet de seneste år om hospitalsvæsnet. Hvis ikke det er den ultrapopulære The Pitt, der afdækker et amerikansk sundhedsvæsen i forfald, kunne det være sidste års prisvindende danske film, Det andet offer, der sætter fokus på Danmarks hospitalssystem. Fælles for alle disse fiktive fortællinger er, at de sætter fokus på et moderne sundhedsvæsen, der er ved at knække over, og Aftenvagt er ingen undtagelse.
Aftenvagt følger sygeplejersken Floria (Leonie Benesch), der møder ind til en underbemandet aftenvagt på en kirurgisk hospitalsafdeling i Schweiz. Med stor faglighed og empati forsøger hun at tage sig af alt for mange patienter på alt for lidt tid, mens krav, afbrydelser og potentielle fejl hober sig op. Som vagten skrider frem, udvikler helt almindelige arbejdssituationer sig til et intenst kapløb mod tiden, hvor små beslutninger kan få alvorlige konsekvenser.
Den tragisk normalisering
Det er efterhånden nogle år siden, jeg første gang stiftede bekendtskab med Leonie Benesch, og jeg må erkende, at hun stadig er en dragende skikkelse på lærred. Der er en naturlighed og autenticitet i hendes tilstedeværelse, får alt, hvad hun gør til at fremstå troværdigt, uanset om hun spiller lærer, lejemorder eller nu sygeplejerske. Og det er nok hovedårsagen til, at filmen fungerer. For havde man fundet hende utroværdig, ville det have resulteret i en meget lang vagt.
Med Floria som anker kommer vi vidt omkring i det schweiziske samfund, lige fra den tyrkiske matriark, der ikke kan sproget, men hvis familie er frustreret over, at hun ikke bliver tilset, til de kronisk syge, som har brug for medicinering på faste tidspunkter, hele vejen over til rigmanden, der som den eneste bor i enestue, men alligevel er alt andet end forstående overfor Florias tidspressede vagt.
Noget af det meste slående er dog ikke, hvor mange vidt forskellige mennesker sundhedsvæsnet dækker over, men hvor meget tidsspild Floria alligevel må kæmpe med i løbet af sin aften. Det er lige fra transport til og fra en operation, til doseringen af medicinen fra et skab, der kun er en nøgle til på hele etagen, til uforudsete hændelser og distraheringer i alle størrelsesordninger. Hendes arbejde kunne være så meget bedre skruet sammen, men der er bare ikke tid til at stoppe op og forbedre hendes forhold, og så løber hun stadig mere og mere efter planen.
Aftenvagt er en vedkommende beretning af sundhedsvæsnet, der over hele verden, men i dette tilfælde i Schweiz, bliver holdt sammen gaffatape. Leonie Benesch leverer også denne gang følelsesmæssigt anker for et knugende drama. Skulle man klandre filmen for noget, er det nok, at man har set det hele før, og det vel også, det mest tragiske af det hele – at man efterhånden har vænnet sig til, at sådan er det bare i dag.
