Tag nu ikke glæden ud af musikken

Ved klaveret i hjørnet sidder Katrine Gislinge som den voksne Anna, mens den unge Anna, spillet af Laura Kronborg Kjær, afslører en række klavertangenter, som er blevet sat op hele vejen hen over scenekanten. Rammen er sat, og det er blevet synliggjort, at det er den voksne Anna, der, mens hun sidder og spiller på klaveret, tænker tilbage og fortæller sin egen og familiens historie gennem musikken.

Pigen Anna bor i København sammen med sin store familie, der holder på traditionerne. Det gælder om at få de to sønner og til sidst også Anna godt gift, og det på bekostning af det liv, de unge mennesker selv går og drømmer om. Forestillingen bevæger sig fra 1930’erne og op til, at Anna længe efter krigen er blevet til alt andet og noget meget værre end det, hun drømte om.

På alle punkter er Annas sang, hvis man udelukkende ser på den fortalte historie, en tragedie, men opsætningen og iscenesættelsen er blevet en forvirrende gryderet af genrer, der bølger frem og tilbage. Især første akt er stilistisk svær at gennemskue.

Det ene øjeblik spilles der med sikker naturalistisk hånd, som sekundet efter bliver afløst af en folkekomedie, der læner sig op ad karikaturer mere end karakterer, som igen transformerer sig til et melodrama. Alt sammen med en overflod af ekspositionsreplikker.

Annas sang kan og vil mange ting. Alt for mange ting på samme tid.

Tanker at gå i seng på
Maja Ravn har skabt en datidens københavnerlejlighed, der er sin egen medspiller i familien.

Tunge gulvtæpper, mørke træmøbler og varme fra lampernes skær. Det er et hyggeligt sted at være, og med de mange døre bliver der skabt et utal af muligheder for sceneskift.

Med en stribe bevægeligt gulv bliver der også mulighed for visualiseringer af et gadebillede og lidt liv fra byen. Denne scenografi og kostumerne løfter forestillingen op, sammen med fremførelsen af Benjamin Koppels komponerede musik, indlevende og vidunderligt fremført på klaveret af den føromtalte Katrine Gislinge.

Livet er de måltider, vi spiser
Når det kommer til litteratur, har beskrivelsen af mad sin helt egen historik og effektive plads i forfatterværktøjskassen. I forestillingen Annas sang er denne disciplin ført med over fra siderne til scenen. Det er et stærkt værktøj, der beskrivende visualiserer duften i lejligheden og henleder tankerne på køkkentraditionerne, som den jødiske familie har haft som et betydeligt og højt elsket omdrejningspunkt.

Duften og tanker om mad er noget af det bedste til at fremkalde minder.

Jeg er heller ikke i tvivl om, at meget af den naivitet, som første akt af forestillingen er drevet af, skal forestille den måde, Anna tænker tilbage på sin barndom og ungdom på. Det er en mere uskyldig periode i et liv, der senere har oplevet krigens modbydelighed.

I anden akt, som voksen, kan Anna for alvor se, at hendes mors opførsel var alt andet end altruistisk, men at hun er en kølig, manipulerende narcissist, der tænker mere på omdømme og samfundsstatus end på sine egne børns velbefindende.

Det, der først er en oplevelse af lys, musik og en familie, der holder sammen, slutter som en tragedie, et spildt liv, der bruger sin mors opførsel som undskyldning for selv at blive en dårlig mor.

Man er som publikum alt andet end løftet op med et håb, når salens lys tænder. Det er heller ikke noget krav, men når man er blevet kastet rundt i alle de førnævnte genrer, er det svært ikke at være rundtosset og forvirret over, hvad budskabet egentlig er.

Hvad vil denne forestilling mig?

Der er helt sikkert en roman bag denne forestilling, der kan forklare og uddybe det, men jeg er ikke på biblioteket, jeg er i teatret.

ANNAS SANG spiller fra 9.april til 9. maj 2026. Aveny-T
Varigheden er ca. 2 timer og 50 min. Inkl. pause.

Medvirkende: Laura Kronborg Kjær, Lue Støvelbæk, Andreas Dissing Hyttel, Natalí Vallespir Sand, Lea Baastrup Rønne, Benjamin Kitter, Anders Gjellerup Koch, Lars Simonsen, Claus Riis Østergaard. Pianist: Katrine Gislinge. Dramatisering: Jokum Rohde. Instruktør: Katrine Wiedemann. Komponist: Benjamin Koppel. Scenografi & Kostume: Maja Ravn. Lysdesign: Simon Holmgreen. Lyddesign: Kim Malmose. Tekstdramaturg: Anne Middelboe Christensen. Produktionsdramaturg: Sosha Teperowska. Efter Idé af: Lars Sennels. Producent: Aveny-T Og Odense Teater. Foto: Emilia Therese.