Bien Maja

Kategori Biografen af - februar 11, 2016
Bien Maja

Animationen er intens, men alt andet er søvndyssende.

1stars

Bien Maja følger den lille “bi-unge” Maja, der om nogen er noget af en energibombe. Lige fra det sekund hun bliver født er der fart over feltet, men det er ikke altid lige let at være sig selv, når man er skabt til at arbejde i en bikube. Der går derfor ikke længe, inden hun er rodet ud i problemer, og må klare sig uden for kubens sikre rammer, men det, der skulle have været en straf ender som et stort eventyr.

Historien går i tomgang.
Det er ikke nogen måde at komme uden om, og det er virkelig trist at skulle skrive det, men det største af en lang rækker problemer i filmen er, at den er kedelig. Uden at afsløre noget af historien, så har du set det hele før, og der er ikke meget nyt under solen. Det hele bliver heller ikke bedre af den måde historien bliver fortalt på – gennem Majas skingre og virkelighedsfjerne stemme.

Den visuelle stil gør intet for at skille sig ud, fra alt andet på markedet, og ender derfor med at være fuldstændig forglemmelig. De små passager, hvor det hele faktisk er flot designet bliver også ødelagt af en konstant bevægelse i billedet, der forhindrer én i, på noget tidspunkt, at nyde det ellers meget varme og farverige billede. Det hele bliver heller ikke bedre af, at alle figurerne er overanimerede og overdrevet, så det ville have klædt filmen, hvis den bare havde taget lidt tid til, engang imellem, at falde til ro.

En animators våde drøm.
Det eneste positive er imidlertid, at man uden tvivl kan se, at det er en animators film. Jeg kender flere animatorer og fælles for dem alle er, at de er nogen rigtige legebørn, der elsker at skabe skæve karakterer med spøjse udtryk og masser af skøre bevægelser. Alt dette er tilstede her – og i overflod – men det sker alt sammen på bekostning af en god historie og filmoplevelse, uanset alder.

Det er virkelig ærgerligt når intet går op i en højere enhed. Engang imellem dukker der bare en film op, hvor intet fungerer, og sådan en er Bien Maja. Historien er virkelig overfladisk og intetsigende, animationen alt for simpel og upersonlig, og karakterne er heller ikke særlig beundringsværdige eller interessante. Ekstra sørgeligt bliver det, når man kan se, at det hele er lavet af animatorer, der for alvor elsker deres håndværk, men uden den store forståelse for at skabe en god historie og biografoplevelse.

  • Release Date: 2/11/2016
Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentarer er lukket.