En svensk storfilm
’Borg’ er uden tvivl et skandinavisk forsøg på at lave en international storfilm, som både indeholder drama, intriger, underholdning og stjerner. Sverige og Danmark har samarbejdet om at lave denne film (selvom den dog officielt er svensk), og instruktøren er danske Janus Metz, som tidligere har stået bag den fremragende krigsdokumentar ’Armadillo’.
’Borg’ er en storladen satsning, som skal vise, at vi i norden kan lave andet end ironi, kunstfilm og socialrealisme, og ligesom man så i ’Under Sandet’, så tages der fat i noget historisk for at vise Skandinaviens store betydning. Denne gang er det den svenske sportslegende Björn Borg, som bliver portrætteret, med fokus på hans opgør med en anden sportslegende, John McEnroe.
I filmen følger vi Sverrir Gudnason i rollen som Björn Borg. Han er sammen med sin træner Labbe (Stellan Skarsgård) og kæresten Mariana (Tuva Novotny) ankommet til London for at genvinde Wimbledon for femte år i streg. Borg føler det ekstreme pres, der ligger på hans skuldre om at være den første til at vinde Wimbledon for femte gang, og der begynder at opstå tvivl omkring hans mulighed for det. Dette skyldes ikke mindst den unge fremstormende John McEnroe (Shia Labeouf), som med sin hidsighed og vildskab udgør en reel trussel for Borg.
Karakterer frem for underholdning
Med ’Borg’ forsøger Metz at lave meget mere end simpel underholdning. I stedet for at fokusere så meget på selve konkurrencen, laver han et mere karakterdrevent drama, som ser på, hvilken indflydelse jagten på titlen har på de to hovedpersoner. Filmen forsøger psykologisk at grave ned i karakterernes sindelag og finde grundlaget for deres meget forskellige personer, men samtidig også granske, hvad det var, der gjorde, at de kunne blive så gode venner efterfølgende. Dette lykkedes mestendels for filmen. Man får et klart indtryk af dybden i karaktererne og forstår deres motivationer og problemer, men det er alligevel som om, at filmen ikke helt gennemtrænger det sidste psykologiske niveau – ikke kommer helt så langt ind under huden på karaktererne, som havde gjort, at filmen for alvor havde været mindeværdig.
Ikke desto mindre skaber filmen både spændende og underholdende drama, og det skyldes ikke mindst skuespillet, som både Gudnason og Labeouf bestemt leverer. Især Labeouf er fremragende castet, og jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvilke sammenligninger, der er mellem ham og den karakter, han portrætterer. Begge er kendte for deres ofte hidsige og åbenmundede opførsel, så Labeouf må have haft noget erfaring at trække på.
Afrundingsvis kan jeg sige, at ’Borg’, efter min mening, indeholder alle de elementer og kvaliteter, der skal til for at være en storladen og underholdende international dramafilm. Jeg mener, at det er lykkedes at præsentere en anderledes stor skandinavisk film, og Metz & co. kan derfor være stolte af resultatet. Dog havde jeg gerne foretrukket et ekstra lag psykologisk dybde, hvis filmen skulle have kravlet op på fem stjerner.
