Sjovt på papiret, men ikke så meget i virkeligheden.

Det er efterhånden et stykke tid siden Will Ferrell og Mark Wahlberg åbenbarede sig som et unikt, men utroligt effektivt makkerpar i buddy-cop parodien The Other Guys. Med denne succesfulde forhistorie, er det naturligt at være spændt på deres nye skud fra stammen, Daddy’s Home.

I komedien følger vi stedfaren Brad (Ferrell), hvis eneste ønske hele hans liv har været at blive far. Det har han dog aldrig kunne blive, på grund af en ulykke hos tandlægen. Derfor er han ovenud lykkelig, da hans kone allerede har to små børn, som han kan tage sig af. Børnene synes dog ikke rigtig om ham i starten, men er efterhånden begyndt at holde af ham. Alt ser ud til at være fryd og gammen, lige ind til eksmanden Dusty (Wahlberg) kommer ud af fængslet, med det enestående mål at vinde sin kone og børn tilbage.

Dårlig timing.
Det lyder unægtelig som et godt setup for en komedie. Kun fantasien sætter grænser for, hvad de to herrer kan udsætte hinanden for. Tilsæt så det, at der leges fornemt med klicheerne og, at fædrene spiller godt over for hinanden, og så ham man en komedie, der fungerer – på papiret.

For selve udførelsen er underligt akavet. Flere steder er det som om instruktøren ikke har haft sans for den komiske timing, og derfor lader scenerne trække i langdrag, til trods for, at historien og scenernes udvikling er alt for forudsigelig.

Denne manglende sans for det humoristiske tempo smitter også af på flere af karakterer, hvor særligt Brads chef ikke er nær så sjov, som det ellers var tanken. Der er dog mere end et par rigtig sjove momenter, hvor det afsluttende klimaks i særdeleshed stråler igennem. Det er bare alt for lidt, alt for sent.

Daddy’s Home er en film som jeg virkelig gerne vil holde af, men som bare mangler det sidste inden den, for alvor får en til at grine. På papiret lyder det som en stensikker succes. Gensynet med Ferrells tørre holdning og Wahlbergs altid cool attitude er sjovt, men ikke nær så komisk, som sidst de optrådte sammen.

Det hele fungerer dog ikke for undertegnede, da tempoet i filmen gør mange af de potentielt morsomme scener for langtrukne og forudsigelige. Der er dog flere oprigtigt underholdende scener, så jeg er ikke i tvivl om, at mange vil more sig kongeligt, også selvom jeg ikke gjorde.