En poetisk sorgkabaret
Vi sørger, men vi synker ikke
Når man bruger ordene sorg og kabaret i samme sætning og som undertitel til en forestilling, er det en stor kontrapunktisk udmelding, for når man sætter sorgen på scenen i denne konstellation, kan det hurtigt komme til udtryk som alt for melodramatisk og overspillet.
Intet er dog længere fra DET MØRKEBLÅ, som lige nu kan opleves på Bådteatret.
Ordene i sangene rammer hårdt og dybt, og samtidig føler publikum sig set og forstået, når monologer og små scener bliver fremført med en knivskarp balance mellem den nødvendige alvor, men også den nødvendige galgenhumor og det afmagtssmil, som sorgen også indeholder.
Amalie Dollerup, Martin Bo Lindsten og Line Staun skaber en tryghed i dybet på det altid charmerende Bådteater, hvor det er i orden at udfordre ordet kondolerer, hvor man bliver nødt til at grine af, at man ikke kan sangen i kirken, og hvor spørgsmålet, hvor går man hen, når man går bort, bliver stillet med perfekt timing for at blive afbrudt af YouTube tunge reklamer for gravstene.
Der er en, der pludselig har fået en god barndom
Der spilles i blåt lys med to bænke og en skraldespand under et ur, der går baglæns. For dem, der er gået bort, findes i fortiden, ikke i fremtiden, og hvem ville ikke ønske at få tiden sammen med dem igen?
Selv om størstedelen af den usædvanlige kabaret indeholder små monologer, dialogscener og sang, er der også plads til fysikken. Der danses med en skjorte, og der pakkes bagage fra et liv sammen. Her møder DET MØRKEBLÅ sin eneste udfordring.
Når man spiller et sted, hvor selve scenen er det laveste i rummet, er det umuligt for andre end de få på forreste række at se, hvad de medvirkende laver, hvis de sætter eller lægger sig på gulvet tæt på den usynlige scenekant, der er ved publikums fødder.
Jeg sad på række to, og sammen med resten af Bådteatret lænede vi os alle fremad som siv i vinden for at få lov til at opleve det, der var indløst billet til. Dog uden held.
Heldigvis var det kun få steder i de ca. 80 minutter forestillingen varer, at man har besluttet at spille i det område.
Det er selvfølgelig forståeligt, at man gerne vil udnytte et i forvejen lille scenerum optimalt, men det gør man bedst ved at spille langt tilbage, hvor publikum kan opleve, hvad man har på hjerte.
Sorgen er ankommet som en gammel ven, ikke fjende
DET MØRKEBLÅ har godt skrevne sange, der er medrivende og smukt udført af alle tre, der komplementerer hinandens stemmer. Den lunefulde og vittige spillestil klæder indholdet, og sammen både snøfter og griner vi.
Aldrig kan vi blive, hvor vi er, det ved vi, og forestillingen er med til at minde os om det og sørge for, at vi på vej hjem ringer til dem, vi holder af… Hvis vi kan.
DET MØRKEBLÅ spiller fra 10. april til 26. april 2026. Bådteatret.
Varigheden er ca. 80 minutter. Uden pause.
Medvirkende: Amalie Dollerup, Martin Bo Lindsten, Line Staun. Sangskriver & medvirkende: Line Staun. Iscenesættelse: Michael Skytte. Dramaturg: Anja Ohlsen. Scenograf/lysdesigner: Sebastian Just. Lyddesign: Jens Villy Kock. Sang- Stemmecoach: Jacob Damsgaard Ditlev. Tekster udarbejdet af: Anja Ohlsen, Sebastian Just, Michael Skytte, Kjøllmoen/Vedel & ScarPoetry. Konsulent fra Det Nationale Sorgcenter: Anitta Guldberg. Administrationsassistent: Emma Vingborg. Pressebilleder: Johan Klitgård. Video: Joy Fryd. Produceret af: Heavensky Productions Aps. Ledelse: Michael Skytte, Marianne Groth, Sebastian Just.
