Stor filmkunst fra en lille filmnation.

Fægteren er den sande historie om en estisk fægter ved navn Endel, der i 1920’erne måtte flygte fra SSR, på grund af hans mystiske fortid. Hans flugt fører ham tilbage til sin lille hjemby. Et sted, hvor der ikke er meget at være positiv over. Endel bestemmer sig derfor for at danne en fægteklub, så de unge har noget at tage sige til, men der går ikke længe, inden hans fortid indhenter ham.

Først og fremmest er det en visuelt flot film. Billederne er utrolig gode til at forklare, hvorfor alle er så indelukkede og sørgmodige. Der er ikke særlig mange farver at finde i den lille estiske by, og menneskerne er endnu mere modløse.

Når man se, hvordan børnene er nødt til at tage sig af deres forældre, så bliver man helt forarget og kan sagtens forstå, hvorfor fægteklubben er så stort et lyspunkt i deres liv. Dette aspekt af filmen er imidlertid af uransagelige årsager, også historiens mindste fokus.

Visuelt flot, men historisk fladt.
Filmen er derimod meget mere interesseret i at fortælle historien om den vandærede fægter, og den klassiske under-dog historie om de stakkels fattige børn, der deltager i en konkurrence og præsterer mod alle odds.

Det er en historie, der er blevet fortalt utallige gange, og flere gange bedre i andre film. Og selvom en strømlinet historie er nemmere at forstå i udlandet, så ændrer ikke på, at det virkelig er synd og en forspildt chance, når man har en mere unik fortælling, der lurer i manegen.

Fægteren er fremragende eksempel på, når de små filmnationer gerne vil lege med de store drenge. Det er en flot og veludført historie, men uden noget personligt præg. Historien udvikler sig fuldstændig som man forventer, og selvom det er fornemt filmhåndværk, så er der intet skævt eller unikt over måden historien fortælles på.

Vi følger ganske enkelt fægteren Endel og hans kampe, men vi kommer aldrig i dybden med hverken de tragiske børns liv, eller de andre karakterer, til trods for, at de alle er mere fængslende. Så selvom Fægteren er en interessant og til tider spændende film, så går man hele tiden og føler, at den kunne have været så meget mere.