Det israelske militærkompleks tages under kærlig behandling
I filmen Innocence tages det meget tabubelagte emne omkring den israelske militarisering op, og der bliver ikke lagt fingre imellem, når det kommer til, hvordan krig gennemsyrer og påvirker hele befolkningen. Det er lige fra den obligatoriske militærtjeneste og helt ned til de mindstes klasselokaler, hvor de gennem børnevenlige historier bliver præsenteret til den selvfølgelighed og retskaffenhed som krigens vold kræver for at blive legitimeret.
Uagtet, hvad man måtte mene om Israel og jødernes ret til at forsvare sig, så gør filmen det klart, at væbnet konflikt som en del af pensum ikke er en positiv ting. Gennem sjældne optagelser, kommer vi helt tæt på de børn, som af den ene eller anden grund ikke føler sig tilpas i denne militærfortælling, men som alligevel må påtage sig det ansvar, der følger med, når landets identitet og værdier, står i skærende kontrast til dem selv. Loyaliteten overfor ens fædreland og bestræbelsen på at bevare sin uskyld, er ikke noget som vi danskere behøver at forholde os til, da vi lever i et fredeligt land, men når det bliver sat på spidsen, kan man ikke lade være med at tænke på, hvad disse politiske strukturer egentlig er godt for.
Også en god film
Instruktør Guy Davidi har dog ikke taget til takke med at sætte skarpt på de mindre pæne sidder af Israel, men har også skabt en film, der er værd at se på baggrund af sine cinematiske meritter. Krydsklipningen mellem egne erindringer om militærtjeneste, overvejelser og fortvivlelse ved det israelske militærkompleks, der farver alle aspekter af samfundet, sammenholdt med de unge børn, der bliver fodret med propagandistiske fortællinger, der skal retfærdiggøre deres fremtid som soldater, er skræmmende. Optagelserne er utroligt sigende, og man skal være følelseskold, for ikke at blive rørt af de mere følsomme børn, der føler sig forkerte, men som bare må lære at ignorere de følelser.
Innoncence er dokumentarfilm, når de er bedst. Det er ikke bare et godt debatindlæg til krigen generelt, men tvinger også publikum til at reflektere over, om den konstante krigsførelse i og omkring Israel, virkelig er den rigtige vej fremad mod den fred, som det jødisk folk altid har hungret efter. Der er stof til eftertanke, nuancer og perspektiv, som det kun er anbefalelsesværdigt, at du stifter bekendtskab med.
