Zappa møder Fluernes Herre på scenen i filosofiens favntag
Det er intet, der betyder noget, det har jeg vidst i lang tid
Hvis man gerne vil have fat i det unge publikum og især folkeskoleklasserne, så findes der næppe et bedre udgangspunkt end dansklærerforeningens kronjuvel, romanen Intet, skrevet af Janne Teller, udgivet for 26 år siden, oversat til 36 sprog, med sin egen operafortolkning og filmatisering.
Men i stedet for en kæmpe opsætning har Teater V og Teater Nordkraft i deres samarbejde satset på indlevende og minimalistisk teater, og det virker.
To skuespillere, en masse trækasser med enkelte små skjulte effekter og seks aflange lysskjulere, der indrammer scenen, mens de giver et lille hint, eller en silhuet, om man vil, af et nedlagt savværk, hvor meget af handlingen foregår. Mere skal der ikke til, og på mange punkter gør fraværet fortællingen endnu mere intens og til tider decideret uhyggelig.
Når intet betyder noget, er det bedre at gøre ingenting end noget
Teksten har gennem årene bevist sit værd som andet og mere end en ungdomsroman. Alene myten om, at flere franske boghandlere har nægtet at have bogen stående, skoler i Norge har gjort bogen forbudt, og flere forældre vil ikke have, deres børn modtager undervisning, der relaterer til bogen og dens handling, er gigantiske beviser på værkets betydning.
Det er såmænd også hele omdrejningspunktet. Betydningen.
7. klasse er tilbage efter sommerferien. Drengen Pierre Anthon rejser sig op og fortæller, at intet betyder noget. Det hele er lige meget, og snart er alle døde alligevel. Det hele er et stort teaterstykke uden betydning. Altså, det siger Pierre Anthon, ikke jeg.
Han forlader skolen og sætter sig op i et blommetræ. Herfra flyver der flere filosofiske tanker ned over de andre elever, som for dem bliver til eksistentielle bekymringer.
Derfor beslutter klassen sig for at finde det modsatte af intet. De skal finde og vise betydningen.
Det lyder jo harmløst nok, men det er alt andet, og vi skal vidt omkring i etikken, moralens, og filosofiens mørke afkroge.
Hvad nu hvis Tæring Tirsdag skrev en historie om os
Anne Blomsgård og Thomas Kristian Bek er samtlige elever, og som alvidende fortællere hopper de rundt i diverse karakterer. Man kunne tro, at det hurtigt ville blive en forvirrende omgang, men tempo, spillestil og iscenesættelse holder os, til dels takket være fremdriften og de mange betydningsfulde plotpunkter, fastlåst til fortællingen. Men de to medvirkendes utrættelige begejstring som formidlere, der kan møde sit unge publikum i øjenhøjde, samtidig med, at de kan spille børn, er også en virkelig flot og grundig præstation.
Den næsten ikkeeksisterende scenografi, som er de førnævnte trækasser i forskellige størrelser, kan bruges i endeløse kombinationer og er altid en god løsning. Men en lille filtkant havde gjort underværker, da kasserne larmer gevaldigt meget og ender med at blive et forstyrrende element.
Brugen af lysstofrør, der er gemt i opretstående kasser, giver med deres kantlys til gengæld en lidt anderledes, kontrastfyldt belysning, som forstærker den dramatiske og vigtige betydning.
Intet er en forestilling, der henvender sig til unge teenagere, men som voksen er jeg virkelig taknemmelig over at have haft muligheden for at opleve forestillingen.
INTET spiller fra 7. april. til 18. april. 2026. Teater V
Varighed: ca. 70 min. Uden pause.
Medvirkende: Anne Blomsgård, Thomas Kristian Bek. Intruktør: Pelle Koppel. Scenograf: Claus Helbo. Teknik og Afvikling: Mie Mona Nielsen. Producent: Teater V. Forfatter: Janne Teller. Fotograf: Daniel Buchwald
