En portrætfilm, der ikke er interesseret i sit portræt

Is This Thing One? er en meget mærkværdig film af flere grunde. Det skyldes ikke bare det, at filmen er baseret på den britiske komiker John Bishops liv, men foregår i USA, men også, at Bradley Cooper tilsyneladende slet ikke har været interesseret i Bishops liv.

For ikke nok med, at setuppet er blevet mere eller mindre uelegant overført til en amerikansk kontekst, så virker Cooper slet ikke interesseret i den virkelige fortælling, udover den pudsige præmis med en bankmand, der opdager en passion for standup og i den proces også genvinder livsgnisten og kærligheden i sit døde ægteskab.

Will Arnett gør ellers, alt hvad han kan for, i bedste oscar-bait stil, at få Alex Novak til at fremstå som en mand, der kæmper med sig selv og rummer en dybde, som ikke eksisterer i manuskriptet. Laura Dern er også udmærket som konen Tess, der ligeledes er kørt lige så surt i livet.

Forkert fokus
Det er dog ved netop valget af de to, at det bliver tydeligt, hvor mærkværdig en film, det egentlig er. Fordi historien skriger efter et yngre par, der er holdt op med at tale til hinanden, og som har behov for at indse, at det er roden til alle deres problemer.

De er gået i stå i livet, og efter en række år på automatpilot med børnene, har de brug for at mærke sig selv igen. Ved at gøre parret ældre, ændrer det også fuldstændig dynamikken, så det går fra at være en erkendelsesrejse, til mere at minde om en midtvejskrise for ægteparret og forældre.

Ingen tvivl om, at præmissen er et godt udgangspunkt for at gå i dybden med filmens gennemgående tema, som handler om, at man skal være ærlig overfor sig selv, også når det gør ondt. Desværre er dialogen slet ikke skarp nok til at håndtere så tung en tematik, når Alex og Tess ganske enkelt opfører sig som teenagere, og ikke som midaldrende mennesker, der har haft et langt liv med op- og nedture. Igen kan man mærke, at virkeligheden har måtte vige for, den historie om gammel kærlighed, Bradley Cooper og Will Arnett som medforfatter, inderst inde har ville fortælle. At Cooper også giver sig selv den eneste rigtig sjove rolle til sig selv, vidner også om, at fokus lader til at have været det forkerte sted.

Is This Thing On? er mere interessant, end den er fængende. Den er interessant at dekonstruere, i håbet om at finde ud af, hvorfor Bradley Cooper har valgt at bruge John Bishops livshistorie som inspiration til en historie, der i bund og grund ikke har noget med ham at gøre. Det er en film, som hverken er optaget af stand-up eller kærlighed på et dybere plan. Dygtige skuespillere som Arnett, Dern og Cooper selv, kan sagtens fastholde ens opmærksomhed, også gennem mere kluntet scener, men med tanke på, hvor meget mere levende Maestro var, er det igen bemærkelsesværdigt, hvor gumpetung og forceret hele produktionen er endt med at være.