På mange måder er Transformers One en ganske ordinær actionfilm, men lige netop derfor skiller den sig ud fra alle de andre film om legetøjet fra Hasbro. Efter et utal af mere eller mindre usammenhængende live-action film med Michael Bay bag kameraet, er tiden endelig kommet til en animationsfilm, der denne gang fortæller oprindelseshistorien bag Optimus Prime og alle de andre transformere…
Læs mere
Efter megen spekulation og søgen efter en distributør, er Francis Ford Coppolas øjensynligt sidste film endelig landet i de danske biografer. Megalopolis er navnet Coppolas passionsprojekt, og ligesom instruktørens årtier lange karriere, rummer den både meget opløftende og nedslående elementer. Derfor er det også svært at komme med en egentlig præmis…
Læs mere
Det er egentlig meget passende, at en dokumentar om manden, der mere end nogen anden var synonym med ’The American Way’, også bliver portrætteret på gennemgående amerikansk maner.
Christopher Reeve vil nok altid være kendt for rollen som Superman. Rumvæsnet fra planeten Krypton, der landede på Jorden og endte som symbolet på alt det bedste, menneskeheden er i besiddelse af. Gennem fire film i 80’erne spillede Reeves superhelten klædt i rød og blå, men som dokumentaren viser, var det langt fra den rolle, han følte sig bedst tilpas i…
En mor har fundet et sted. Det er ikke noget specielt sted bare et sted, hvor freden føles mulig at opnå. En mor har inviteret sine to børn til at besøge hende på dette sted, men kun datteren er dukket op. Til gengæld er freden kortvarig, for en nabo har slæbt en bænk ned fra kirken og på den måde proklameret, at stedet er mere hans end nogen andres. Men en helt tredje dukker op med to forældreløse, der er ved at finde et sted, hvor de kan begrave en mand.
Så er vi i gang og Tid til glæde, som ikke er nem at afkode, viser os hurtigt, at selv om der er glæde i titlen, er det jagten på den og ikke oplevelsen af den, vi kommer til at beskæftige os mest med i en forestilling, der taler til sit publikum og ikke med sit publikum…
Det må Dmitry og Vlad erkende, indtil de møder den unge pige Anya, som måske, måske ikke bare lader som om, men er den virkelige Anastasia, som ved et mirakel overlevede da bolsjevikkerne myrdede kejseren, Zarina Alexandra og deres fem børn.
Den unge Anya har hukommelsestab, men langsomt kommer der minder frem fra tågerne og ifølge hende selv, begynder hun at tro på, at hun er Anastasia…
Faktisk har jeg det mere en nogenlunde. Der, midt i den gamle gasbeholder, som i sig selv er en vigtig del af Københavns bevarede historie, bliver min by hyldet for alt det, den er, kan og rummer.
Jeg synes ellers selv, at jeg er god til ikke kun at gå med hovedet nede i fortovet, men se op på den by, som jeg har valgt at leve i. Men når det kommer til stykket, så er der altid noget, der skal nås, gøres eller indhentes. Når der så er et kort sekund til at se op, så gør jeg det da også, og jeg nyder vores smukke by, bygninger, tårne og historien bag. Der er bare noget jeg glemmer…
Sætningen om, at man enten dør som helten, eller lever længe nok til at se sig selv blive skurken, er fra en Batman film, men det gør sig på mange måder gældende, når det kommer til musicalen Wicked.
Fredericia Musicalteater og AHA Creations har valgt det helt rigtige tidspunkt at lave en opsætning af denne musical, hvor to piger møder hinanden på en skole i det magiske rige OZ…
