Den længe ventede opfølger til Kongekabale er endelig landet i biografen, og selvom jeg med det samme godt kan afsløre, at den ikke helt lever op til forgængeren, kan mindre også gøre det.
Man misunder ikke lige frem instruktør Mikkel Serup og co. for at have påtaget sig den opgave, det er, at lave efterfølgeren til filmen, der var med til at starte dansk films kvalitetshimmelflugt de sidste 20 år…
I Blink Twice følger vi tjeneren Frida, der til en fornem fundraiser gør indtryk på tech-milliardæren Slater King. Da aftenen er ved gå på hen, inviterer han hende med på en drømmerejse til hans private ø med hans venner. Det er ren luksus fra morgen til aften, men der går ikke længe før Frida begynder at tvivle på, hvor fantastisk det egentlig er…
Læs mere
Stakkels Snehvide skal mange mordforsøg igennem, før dramatiker Lucas Svensson selv synes, at han er kommet i mål med sine budskaber. Om publikum synes, forestillingen kommer i mål, er mere usikkert.
Det publikum, der efterfølgende stod på fortovet foran teatret denne aften, et par dage efter premieren, var både chokeret, begejstret, irriteret og opgivende. Måske var målet nået så?
Hvis du vover dig ind i det, der engang var en lejlighed i stueetagen på Toldbodgade, bliver du inviteret med indenfor i en verden, der, i de første sekunder, godt kunne have været en uskyldig teatertrup med fokus på historier til børn. Men alle bliver lynhurtigt klar over, at vi skal helt ned i sølet, der hvor håbet for længst er blevet vendt, drejet og dissekeret…
I anledningen af den biografaktuelle film Sex (drømme) (kærlighed), der efter en succesfuld premiere på Berlinalen nu udkommer i de danske biografer, har vi talt med manuskriptforfatter og instruktør Dag Johan Haugerud.
En film, der måske i synopsen handler om to snaksaglige skorstensfejere, men i virkeligheden handler om så meget mere. Det er en film om identitet, midtvejskrise og søgen efter en retning i en fastlås tilværelse…
25 unge, mellem 14 og 22 år, har lige danset med smittende glæde. Det er ikke forkert at kalde dem amatører, men ordet bliver, i dette tilfælde, revet fra hinanden og trampet i gulvet. Alle på scenegulvet er i besiddelse af noget så sjældent som den magiske blanding af selvtillid og selvværd. Om ikke andet i de 60 minutter, hvor de kan sige, at de dansere på Det Kongelige Teater…
Læs mere
Dag Johan Haugerud har virkelig lavet en vovet film. Det er ikke, fordi det er nogen overgearet eller revolutionær filmoplevelse, men netop, fordi den er det modsatte. Den tør være autentisk og afdæmpet, tør give sig tid i en tid, hvor fordybelse er en mangelvare, og tør tjene historien, i stedet for at underkaste sig publikums evigt flygtige og lunefulde forventninger til, hvordan en historie bør fortælles…
Læs mere
Det er meget rart med en gyser, der faktisk giver sig selv tid til at opbygge en ubehagelig atmosfære. Vi ved alle, at i en Alien-film, er det kun et spørgsmål om tid, inden den altødelæggende Xenomorph dukker op og fortærer alt på sin vej. Det, der så kendetegner de vellykkede kapitler i serien, er, hvordan der bygges op til den uundgåelige konklusion, og det er heldigvis noget instruktør Fede Alvarez er virkelig god til. Hvad end det er gyserfilm som Don’t Breath og remaken af Evil Dead, eller thrilleren The Girl in the Spider’s Web, så har han sans for at invitere os nænsomt og elegant indenfor, før det hele går af sporet…
Læs mere
