Forestillingen Historien om mig har med tekst af Vivian Nielsen og instruktion af Niels Erling taget en beslutning om, at alt er meta. Skuespillerne bruger deres egne navne, vi er alle sammen fra start blevet gjort opmærksom på, at den fjerde væg er brudt og aldrig bliver sat op igen. Hvis vi et øjeblik glemmer det, fordi der er noget i teksten, der lykkedes og faktisk har noget på hjerte, så skal vi nok blive mindet om det sekundet efter…
Læs mere
Det umage makkerpar, den musikalske og temperamentsfulde bjørn, Ernest, og den følsomme og eventyrlystne mus, Celestine, er tilbage. De er hinandens modsætninger, men har efter den oscarnominerede etter fra 2012, fundet en dagligdag og rutine, der fungerer for dem – og så alligevel ikke. For da Celestine kommer til at ødelægge Ernests Stradivarius violin, bliver de tvunget ud på en rejse til Ernests hjemland, Vrøvlistan, som er det eneste sted, hvor den kan repareres. Tingene er dog ikke, som de ser ud i det fremmede land, og med tiden finder vi også ud af, hvorfor Ernest valgte at rejse væk for flere år siden…
Læs mere
Forfatteren Kazuo Ishiguro havde længe haft planer om at lave et britisk remake af Akira Kurosawas filmklassiker Ikiru om en dødelig syg bureaukrat, der finder meningen med livet ved at bruge sin sidste tid på at få bygget en legeplads. Heldigvis udmundede disse planer sig til en film, og eftersigende blev det en skæbnesvanger taxatur med Bill Nighy, der gjorde udslaget, og sørgede for, at vi nu kan få fornøjelsen af at se filmen Living i biografen…
Læs mere
James Gunns firsernostalgiske science-fiction serie har altid været noget af en outlier i Marvels cinematiske univers. Hvor Marvel er blevet synonym med en meget firkantet og genkendelig måde at fortælle historier, gøre brug af visuelle effekter og med en enorm træfsikkerhed, for at nå ud til så mange som muligt, også selvom det går ud over den enkelte film, har Guardians of the Galaxy-filmene altid haft en personlighed, som har været de andre forundt. Med en lydside, der skiller sig ud fra mængden, ved at have en klar og entydig identitet båret frem af de største popnumre fra 1980’erne, et broget ensemble, fuld af aparte og skøre skikkelser og ikke mindst en tone, der er så ironisk, at man i periode kan få nærmest piskesmæld, når vi går fra en fjollet til seriøs situation…
Læs mere
Med filmen Close rejse vi tilbage til, hvordan det var at være en ung og forvirret teenager, men selvfølgelig med en lidt mere klar og dramatisk fortælling, end det var tilfældet for de fleste af os, når vi mindes den tid. Vi møder de to 13-årige drenge Leo og Remi, der er bedste venner. De tilbringer dag og nat sammen og er så tætte, at da klassekammeraterne begynder at spørge ind til forholdet og drille dem, som børn gør, sætter det deres venskab på prøve. Aldrig før, har de sat ord på deres relation, og som så mange andre mennesker, der er ved at finde sig selv, bliver det ikke gjort nemmere af, at de andre, man gerne vil spejle sig i, begynder at pege fingre og gøre nar…
Læs mere
Vi har alle sammen prøvet det, at gøre vores egen oplevelse bare en lille smule bedre, ved at lægge et ekstra lag på sandheden. Ingen skade sket eller?
Netop den opførsel ser The Other Eye of The Tiger, som er et af Husets Teaters nuværende huskompagnier, på. Kunstnerkollektivet skriver normalt selv de historier, som sættes på scenen, men denne gang er de blevet udfordret af teaterchef Liv Helm. For hvilken klassiker, hvis ikke Peer Gynt, passer bedre, når det kommer til ønsket om at udforske løgnens væsen?
I Viften rejser vi tilbage til 1848 i Dansk Vestindien, og her møder vi slaveejeren Anna Heegaard og hendes husholderske Petrine. Vi befinder os i en tid, hvor Danmark er slavenation, og på Annas landsted bor også generalguvernøren Peter von Scholten, så hun er en meget magtfuld kvinde. Alt er derfor i Annas øjne i den skønneste orden, lige indtil der begynder at florere rygter om, at et oprør er under opsejling, fordi hvad vil en afskaffelse egentlig betyde for en person som hende, der har bygget hele sin formue op omkring at eje folk…
Læs mere
