En overfladisk, men meget magelig romantisk komedie.

I Praktikanten bliver den moderne arbejdsplads absurditeter virkelig sat på spidsen. Da den unge iværksætter Jules (Anne Hathaway) ansætter den aldrende forretningsmand Ben (Robert De Niro) i et forsøg på at vise social ansvarlighed, er det ikke fordi hun er lyst til at få hjælp. Ligesom alle klassiske arbejdsnarkomaner tror Jules, at hun kan klare både karrieren og familien, selvom det er synligt for enhver, at hun er ved at knække over. Heldigvis for hende viser Ben at besidde en utilsigtet stor erfaring og evne til at hjælpe menneskene omkring ham.

Hyggelig feel-good komedie.
Det er en virkelig dejlig feel-good komedie, hvor der også er plads til at lege med de klassiske kønsroller. Det meste af tiden bliver brugt på arbejdspladsen, hvor De Niro og Hathaway danner et umage par og, hvor man kan se, at særligt De Niro virkelig nyder at spille den afslappede og magelige, men også vise og indsigtsfulde gamle mand. Uden for arbejdspladsen får Hathaway dog virkelig lov til at vise sig frem, da vi får lov til at udforske alle aspekterne af hendes karakters liv med de op- og nedture, der følger med. Det er måske ikke særlig dybt, og de andre roller er næsten statister, men det er på intet tidspunkt anstødeligt.

Fejler i sin samfundskritik.
Det hele slår dog en smule fejl, når det kommer til filmskabernes forsøg på at fortælle noget om samfundet til publikum.

Ben har et trekantsdrama og Jules har nogle problemer med sine forældre, som vi flere gange hører om, men aldrig ser. Derfor spildes en kæmpe mulighed for at komme et spadestik dybere og for at skabe et rigtigt drama. For i takt med at alle sidehistorierne forsvinder ender det hele med at blive en tandløs affære, hvor intet rigtig sker. Det er vigtigt at pointere, at både De Niro og Hathaway er gode, og der er masser af sukkersøde og opløftende scener, men det bliver ved det, også selvom filmen flere gange halvhjertet forsøger at være samfundskritisk.

Det mest mærkværdige fokus er dog filmskabernes besættelse af overklassen. Jules og Ben er ikke ligefrem almindelige mennesker. Jules har personlig chauffør og flyver på første klasse, mens Ben er typen med et “walk-in-closet” til hans slips. Det er der selvfølgelig ikke noget i vejen med, fordi det giver én mulighed for at fortælle en langt skarpe historie udelukkende om menneskelige relationer, og ikke om penge, men på trods af flere tilløb bliver det som sagt aldrig til det store.

Praktikanten er en klassisk tandløs romantisk komedie. De Niro og Hathaway fungerer godt i deres respektive roller, og det er også dem, der holder hele filmen over vande. For med undtagelse af den generelle hyggelige stemning, er det ikke meget indhold at spore. Vi tilbringer en masse tid i dette overklasse miljø, og historien bygger op til en eller anden stor åbenbaring, men den udebliver, og det samme gør hjertet i fortællingen.