Ikke meget lykkes i denne science-fiction/konspirationsthriller.

Self/Less er en minimalistisk science-fiction, hvor folk i fremtiden, i stedet for at skifte deres organer, kan skifte krop. Det er et interessant ”hvad-nu-hvis” spørgsmål, der helt klart rummer en masse etiske problemstillinger. Tillæg så dette, at Oscarvinder Ben Kingsley og den talentfulde Ryan Reynolds begge spiller hovedrollen, og så kan det ikke være helt forfærdeligt, men der er bare visse fatale fodfejl undervejs, der simpelthen gør filmen for kedelig.

Hvem er Damian?
En af de første og største fejl filmen begår er hovedkarakteren Damian, eller Edward, eller Mark alt efter, hvor henne i filmen vi befinder os. I starten af filmen, da Damian spilles af Ben Kingsley, bliver vi introduceret til ham som et rigt svin, der ikke vil lade en ung frembrusende mand udfolde sit talent, fordi han ikke viste ham respekt.

Det virker måske ikke som noget særligt, men det er vores første møde med hovedkarakteren, og med undtagelse af, at han holder af sin bedsteven, så lærer vi ham ikke særlig godt at kende. Han bor i et guldbelagt palads midt i New York, og har alt, hvad han kunne ønske sig, undtagen tid, han er nemlig blevet diagnosticeret med kræft. Derfor er der ikke nogen anden vej udenom, end at overføre sin bevidsthed til en anden krop.

Det er i det øjeblik, hvor vi bliver introduceret til dette sci-fi element, at filmens skæbnes bliver afgjort. Enten begiver filmen sig ned af ironiens sti og bliver en actionfilm, med futuristiske elementer, eller også behandler den emnet seriøst og forsøger at finde en dybde i den åbenlyse parallel til nutidens organdonation. Filmen vælger begge dele, og derfor ender den med at være en tom actionfilm uden et snært af ironi.

Fikse ideer.
Undervejs bliver vi serveret for nogle meget smarte action sekvenser, hvor de tydeligt begavede filmfolk får meget ud af næsten ingen ting. Ryan Reynolds gør det også godt som flere forskellige personer i samme krop, men som sagt bliver der ikke brugt meget tid på at gøre hovedkarakteren autentiske, så det fremstår lidt for meget som teater.

Historiens største problem er imidlertid hele science-fiction elementet. Filmen har meget mere tilfælles med konspirationsthrilleren, og selvom det ikke er den mest uforudsigelige historie, så havde det hele været langt mere spændende, hvis ikke man blev tvunget til at tage den til tider absurde logik så seriøst.

Self/Less er ganske enkelt en kedelig film, der nærmest skammer sig over at være en science-fiction. Historiens twist er overraskende forudsigelige, hovedkarakteren bliver pludselig uselvisk, men udviklingen er fuldstændig utroværdig, og der er ikke nogen dybde i historien. Hvis ikke det var for nogle interessant less-is-more actionscener og Ryan Reynolds, der endnu engang virkelig giver sig fuldt ud, så ville det være en ulidelige kedelig film, men som den står nu er den perfekt til en sen lørdag aften på DR.