De store ungdomsfølelser
Jeg føler mig altid som et rumvæsen, når jeg ser film om gymnasietiden. Mit ungdomsliv var alt andet end cinematisk, og mindede på ingen måder om den konventionelle fortælling fuld af druk, kærlighed, evige identitetskriser og vennekonflikter. For slet ikke at tale om, hvad det vil sige at være en ung kvinde, og hvad det indebærer af relationer, der påvirker ens tilværelse.
Alligevel følte jeg mig godt inviteret indenfor i Selmas følelsesladet ungdomsliv.
Smukkere er efterfølgeren til Smuk fra 2022. Denne gang følger vi dog ikke Frida, men derimod hendes veninde Selma spillet af Karoline Hamm. Selma er lige startet i 2.g og ligner på mange måder de fleste gymnasieelever. Hun har sin faste venindegruppe, der tager på ugentlige drukture, mens skolen langsomt er blevet skubbet i baggrunden, for det er forholdet til vennerne, som vægter tungest.
Alt ændrer sig dog, da Selma på en tur i byen falder pladask for den flotte Johan. Problemet viser sig dog dagen efter i skolen, da Johan dukker op som klassens nye musiklærer. Den upassende gnist mellem de to hjælper Selma med at genfinde kærligheden for musikken, men gør det også svært at håndtere alle de forvirrende og forbudte følelser.
Fotograf: Niels A. Hansen
Begavet eksekveret
Selvom konflikten er sat meget på spidsen, og måske også allerede er blevet fortalt til ukendelighed, så lykkes det alligevel godt med at manøvrere rundt i alt det problematiske, der følger med, når man skildrer et kærlighedsforhold mellem en lærer og en elev i 2025.
En af de smarteste beslutninger har været at fortælle historien næsten udelukkende fra Selmas perspektiv. Det bliver understøttet ikke bare i historiens vinkling, men også i et klippearbejde fuld af små fine finesser. Hvad end det er et svagt ekko af sætningerne, der svæver rundt i Selmas hoved, inden de bliver verbaliseret, eller det bankende hjerte i baggrunden, fordi alt er så intenst, når man mærker mange af disse følelser for første gang. For slet ikke at tale om billederne, der er badet i et drømmelignende lys, hver gang Selma bliver tvunget til at træffe nogle afgørende valg.
Eksekveringen er med til at gøre det til en markant bedre film end den første Smuk. For der er en verden til forskel fra at lade handlingen blive styret af overskrifter om puttefester, eller at lade karaktererne tage styringen med handlingen.
Fotograf: Niels A. Hansen
Som at være en flue på væggen
Line Mørkeby er vendt tilbage som manuskriptforfatter, men denne gang er dialogen meget mere naturlig, rodet og lyder faktisk som noget, skrevet af en ung person. Det, sammen med det entydige fokus på Selma og hendes perspektiv, er med til at skabe en enormt følelsesladet stemning, der gør det klart, hvor stort et følelsesliv man har som ung, også selvom ens omgangskreds måske er lille.
Karoline Hamm er meget charmende i hovedrollen. Efter en lang række biroller, får hun endelig lov til at stråle på forreste række. Hun gør det godt som den introverte Selma, der føler og tænker så meget, som sjældent kommer op til overfladen.
Lige så rart, men med omvendt fortegn, er det at se Flora Ofelia Hoffman Lindahl folde sig ud i en helt anden rolle, end den vi er vant til. Denne gang spiller hun ikke en lille voksen, der hvisker sine replikker, men den ”barnlige bitch” Jasmin, der slet ikke er så moden som Selma, men til gengæld er noget mere højrøstede og dominerende.
Anna Haarup Munch som Alberte er måske det tredje hjul, men formår også at stråle i et par nøglescener, og er med til at fylde ensemblet godt ud.
Fotograf: Niels A. Hansen
Tue Lunding har fået til opgave at lægge krop til læreren Johan, som Selma bliver forelsket i. Det er noget af en svær opgave, der måske ikke helt kan bryste sig af den samme flerfacetterede portrættering som Selma, men Lunding lykkes med at få Johan til at fremstå mere naiv end udnyttende.
Når alt kommer til alt, er Smukkere en begavet og flot produktion. Det lykkes i hvert fald for instruktør Mogens Hagedorn og resten af holdet, at invitere en 30-årig mand som mig indenfor, i noget, der ikke kunne være mindre relaterbart. Når jeg sidder tilbage med følelsen af at have bevidnet et minde fra en ungdom, som jeg aldrig har haft, er det noget af en bedrift. Filmen er ikke uden sine mangler, for plottet er propfyldt med klichéer, og man savner lidt, at der er nogle voksne til stede, men det hele bliver alligevel fornemt eksekveret gennem godt klippearbejde og nogle velvalgte skuespillere.
