Wes Anderson er tilbage
The Phoenician Scheme er endnu en farverig og aparte film fra instruktør Wes Anderson. Denne gang er der tale om en spionkomedie, hvor vi følger Zsa-zsa Korda (Benicio del Toro), en grådig entreprenør, der har overlevet flere attentatforsøg, og nu står til at miste sit imperium. I et forsøg på at redde kastanjerne ud af ilden, beslutter han sig derfor for at gøre sin datter Liesl (Mia Threapleton), til sin arving, og sammen med den norske tutor Bjørn (Michael Cera), tager de ud på en rejse for at redde hans formue.
© 2025 TPS Productions, LLC All Rights Reserved
En bedre produktion
Med The Phoenician Scheme er Wes Anderson tilbage i storform. Hans symmetriske stil og besynderlige dialog er nok engang til stede, men i modsætning til Asteroid City, der blev lidt for metarefleksiv og navlepillende, er der stadig en menneskelighed, som går igennem denne historie.
For historien om svindleren Zsa-Zsa Korda er noget, man kan forholde sig til. Han er måske ikke sympatisk, men forståelig, når vi følger hans desperate forsøg på at redde sit luftkastel af et imperium, efter andre velhavere har fået nok af, at han skummer fløden i forbindelse med byggeprojekter, som Korda altid sørger for aldrig at hæfte for.
Historien bliver godt hjulpet på vej af det vanligt excentriske kameraarbejde, den tørre replikføring og ikke mindst et stjernebesat ensemble, der udover den førnævnte trio, også tæller folk som Tom Hanks, Bryan Cranston, Benedict Cumberbatch og Scarlett Johansson for blot at nævne nogle.
© 2025 TPS Productions, LLC All Rights Reserved
For fans
Alt dette er selvfølgelig godt, hvis man allerede er fan af Wes Andersons filmografi, men det er vigtigt at understrege, at den ikke inviterer nogen andre indenfor. Hvis du er lidt vævene, når det kommer til den næsten OCD-lignende fortællestil, skal du ikke forvente, at dette er filmen, der får dig omvendt. Handlingen udspiller sig i Andersons univers, men denne gang er byggeklodserne bare bedre sat sammen.
The Phoenician Scheme er endnu en stilistisk kalkuleret overlegen filmproduktion fra Wes Anderson. Du får, præcis hvad du forventer, men heller ikke meget mere end det. Denne gang er der dog en følelsesmæssig kerne, det er bare ikke en særlig stor en, og slet ikke på højde med film som Moonrise Kingdom eller The Grand Budapest Hotel. Men er man glad for æstetikken og historiefortællingen i Wes Andersons værker, kan man trygt læne sig tilbage og nyde filmen, men man kommer nok ikke til at huske den længe efter.
