They Will Kill You

Kategori Biografen af - marts 26, 2026
They Will Kill You

Til folk, der elsker blodig action

I They Will Kill You følger vi den tidligere fange Asia Reaves, der tager et job som husholderske i det mystiske højhus The Virgil. Hvad der ligner en ny begyndelse, viser sig hurtigt at være et mareridt. Bygningen styres i hemmelighed af en satanisk kult, og hun er deres næste menneskeofring. Asia har dog selv et par overraskelser gemt op i ærmet, så selvom hun er omringet af dødsfælder, er hun klar til at tage kampen om.

Alle effekter på en gang
Det er style-over-substance i ordets fuldeste forstand. Der er ikke grænser for hvor mange filmiske virkemidler, der bliver taget i brug for at gøre denne action- og splatterfilm til en underholdende omgang.

Snorri-cam, snap-zooms, panoreringer, slow-motion, lydeffekter til hver eneste bevægelse, titelkort og et hav af upbeat needle drops, og jeg skal komme efter dig af farvelade i billedkontrasten og setdesignet, for slet ikke at tale om det hav af blod, der sprøjter som vandfald gennem hele filmen. Der er ikke sparet på effekterne, og det er da en fest, hvis man er til den slags, hvor man ikke bekymrer sig så meget om, hvorvidt noget som helst giver bare den mindste smule mening.

Der er påklistret en historie om søskendekærlighed og anstrenger man sig, kan man også sporer en kritik af de rige, men det er bare tynde plotpunkter, der eksisterer for at binde actionsekvenserne sammen. Flere af actionsekvenserne er til gengæld fede, i en blanding af Tarantino og Hongkong overdreven brutalitet, der er bare ikke nok af dem. Kombineret med den manglende substans, får det selv den korte spilletid på lidt over 90 minutter til at føles langtrukken.

Som en tegneserie
Spørgsmål som, hvorfor Patricia Arquette taler med en tvivlsom irske accent, eller den forcerede insisteren på den ikkeeksisterende tyngde i dramaet mellem søstrene, kan ikke holdes væk fra overfladen.

They Will Kill You er et energisk, overdrevet og festligt voldsorgie. Der er en kinetisk energi i filmen, når blodet sprøjter til alle sider, Zazie Beetz fortjener ros for at give den hele armen og agere både publikumsstandin og actionheltinde med bravur. Det er dog ikke så meget en film som en live-action tegneserie. Er man til den slags, skal man nok blive underholdt. Det er i hvert fald effektfuld nok til, at jeg godt tør garantere det, og jeg grinte da også selv rigeligt undervejs. Man skal bare være indstillet på, at det er tomme kalorier.

Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentarer er lukket.