Et usentimentalt portræt af et kvindeliv
Jeg græd ikke til begravelsen
Jens Christian Grøndahls dramatisering af sin roman Tit er jeg glad er blevet til en forestilling, der dykker dybt ned i en kvindes tanker, mens hun reflekterer over et liv levet på godt og ondt.
Tankerne og holdningerne er måske ikke moderne, woke eller med til at fremme kvindefrigørelsen, men teksten er hudløst ærlig, og fordi den ikke fisker efter feministisk accept, men taler meget direkte til sit publikum, er det meget tydeligt, at de fremmødte føler sig set, hørt og værdsat af en scenekunst, der ellers ofte ikke bare går, men løber i modsatte retning.
Romanen er sat op som et brev skrevet af Ellinor til hendes afdøde veninde Anna. Men i monologen, fremført af Kirsten Olesen og instrueret af Solbjørg Højfeldt, går den 70-årige Ellinor i stedet rundt i sit hjem og reflekterer over det liv, der har gjort, at hun nu står der alene med tomme vægge og kun omridset af de billeder og møbler, der engang var tilbage.
”Perspektivet kommer først, når man begynder at fortælle”, siger Ellinor, og så begynder en ikke-kronologisk gennemgang, der omfavner alt fra ægteskaber, venskaber, utroskab, skam, ærlighed og kærlighed til fortielse, forståelse og tilgivelse.
Jeg er kustode i børnenes barndomshjem
Kirsten Olesen har med meget få virkemidler skabt en Ellinor, der er umulig ikke at holde af. Det er et flot og vigtigt portræt af en generation, der ikke ofte får meget taletid.
Monologen er blevet delt i fire scener, der giver et lille pusterum og en smule fornyelse af kulisserne, så det, ved at køre et par vægge i nye positioner, ser ud til, at Ellinor går fra værelse til værelse. Lyssætningen er i konstant forandring, der hele tiden går fra eftermiddagssol ind gennem vinduerne, til aften, så nat, morgen og dagslys i evig rotation. Denne beslutning, med et par afvigelser, er med til at indikere, at dagene går, og at perspektivet tager lang tid at opnå.
I det hele taget er forestillingen, Tit er jeg glad, som er et gæstespil på Teatret ved Sorte Hest, en stor oplevelse og bevis på, at teater i sin reneste form, uden den store værktøjskasse fyldt med røg og illusioner, stadig kan holde et publikum tryllebundet af ordets magt.
TIT ER JEG GLAD spiller fra 24. april til 17. maj 2025. På Sorte Hest.
Varigheden Ca. 1 time og 20 min. uden pause.
Medvirkende: Kirsten Olesen. Dramatiker: Jens Christian Grøndahl. Instruktion, scenografi og produktion: Solbjørg Højfeldt. Lysdesign og scenografi: Lasse Svarre Christiansen. Lyddesign: Carl Emil Svarre Carlson. Skræddersal: Mikael Jensen. Instruktørassistent og sufflør: Line Wilton. Sufflør: Josephine Egebæk Hansen.
