Mangel på værdighed og varme hænder
Må vi så få noget ro
På plejehjemmet Solsiden er der ro, lidt for meget ro, men da den ufaglærte Nicky kommer ind ad døren, er der håb om andet og mere liv på stuerne og i gangene.
Det tager lidt tid, før den rapkæftede Nicky finder ud af, hvordan livet også kan være, når man bliver gammel, men intet forbereder ham på, hvor ydmygende et udhulet kommunalbudget i virkeligheden ser ud.
Det, der starter som en mulighed for en ny begyndelse, bliver hurtigt til et mareridt, hvor det totale svigt venter lige rundt om hjørnet.
Velkommen til folkekomedien TRUCKERVASK TIL ÆLDREBYRDEN. Ja, du læste rigtigt: komedien. Det lyder som alt andet, men genren er i dette tilfælde en voldsomt god og effektivt brugt metode til at afvæbne publikum for efterfølgende at vise lorten i bleen.
Folketeatret skriver selv, at det er et samfundsdrama, så vi er advaret på forhånd, men alligevel sænker vi paraderne og lukker den lune humor ind. Det er uundgåeligt, men så kommer regningen, forargelsen, medfølelsen og vreden flyvende imod os i salen og rammer så meget hårdere.
Num num num
Lige så meget som der bliver grint, lige så meget snøfter publikum sig igennem forestillingen, der introducerer os, ikke bare til Nicky, som er hovedpersonen, vi ser historien igennem, men til en masse mennesker, vi alle kender i virkeligheden. Der findes ingen små roller i denne forestilling, og karakterarbejdet er skræmmende præcist udført og præsenteret.
Der er ingen helte eller skurke, der er mennesker, der gør deres bedste mod og med det system, de alle er tvunget til at være et tandhjul i.
I pausen kunne bemærkninger som ”det er jo mine borgere og kollegaer vi ser på,” og ”jeg kan næsten ikke være i det,” høres på vej til baren for at skylle 1. akt ned med noget skarpt.
Det er en sær oplevelse at grine af noget, der er så oprigtigt uhyggeligt og skræmmende korrekt, men samtidig er det nok en nødvendighed for at kunne holde det ud, og det er dramatiker Henrik Szklany og instruktør Martin Nyborg klar over, når de guider os igennem næsten hele vores følelsesregister.
Nu er jeg fanget her
På mange måder er historiens opbygning taget direkte fra manuskriptopskriften på en klassisk Hollywoodfilm, og der er da også steder, hvor det bliver for meget i dansk kontekst, men også her gør dramatiker Henrik Szklany noget smart. Han luller sit publikum ind i en historieopbygning, de fleste af os kan regne ud på forhånd, da vi netop på grund af utallige Hollywoodfilm med samme opbygning har set det hele tusind gange før.
En ung utilpasset mand dumper ned i en situation og et sted, hvor han ikke passer ind, men fordi han er, som han er, forvandler stedet sig til det bedre, og det gør han også.
Men bedst som vi tror, at nu har vi regnet den ud, så smækker Henrik Szklany delvist drejebogen i og træder speederen i bund på en danske klassiker – socialrealisme tilsat en lille knivspids morbiditet.
Der er godt med klinisk kedeligt æggeskalshvide farver og institutionsmøbler, der sammen med et par senge kan køres frem og tilbage på scenen. Mere skal der ikke til, og når man tilføjer et billedsprog, hvor svigtet bogstaveligt talt driver ned ad væggene, ja, så griner publikum stadigvæk, men nu i afmagt, hvilket for mig som tilskuer gør forestillingen skrækindjagende.
Det er simpelt, men genial scenografi.
Truckervask til ældrebyrden opfylder alle kriterier, som en forestilling på Folketeatret skal have.
TRUCKERVASK TIL ÆLDREBYRDEN spiller fra 18.april til 17. maj 2026. Folketeatret.
Varighed: 2 timer og 30 min. inkl. pause
Medvirkende: Marcus Gad Johansen, Benedikte Hansen, Sarah Boberg, Lene Poulsen, Petrine Agger, Amira Jasmina Jensen, Joen Højerslev, Jela Natius Abildgaard. Manuskript: Henrik Szklany. Instruktion: Martin Nyborg. Scenografi: Laura Rasmussen. Lysdesign: Lars Schou. Lyddesign: Rasmus O. Bunton.
