Natten til den 10. marts 2001 dræbte og parterede Armin Meiwes computerspecialisten Bernd-Jürgen Brandes. Herefter puttede han omkring 30 kilo menneskekød i plastikposer, som han lagde i fryseren til senere brug.
Så hurtigt kan handlingen i forestillingen Kannibalen genfortælles. Men de ca. 60. minutter, som fortæller om denne horrible begivenhed, er alt andet end letkøbt og hurtigt overstået.
Charles Dickens’ fortælling fra 1843 er eviggyldig med sit budskab om næstekærlighed og håbet på, at selvom man er kommet ud på, hvad der ligner et uopretteligt sidespor, er det muligt at ændre sig og blive til den person, skæbnen oprindeligt havde tiltænkt…
Læs mere
Devotion er en trist historie om nogle af de mest berømte jagerpiloter i den amerikanske flådes historie, der grundet krig aldrig fik lov til at folde deres vinger helt ud. I filmen møder vi Jesse Brown (Jonathan Majors) og Tom Hudner (Glen Powell), der nærmest som en del af virkelighedens Top Gun, forbereder sig til, når USA indtræder i koreakrigen. Det er dog to vidt forskellige personer. Hvor Hudner kommer fra det rolige Rhode Island, med en stabil familiebaggrund og sit pæne ydre at læne sig op ad, er det lidt svære for Brown, der som den første sorte jægerpilot, selvsagt har noget lidt andet at kæmpe med, i et land som USA…
Læs mere
Det er en meget atypisk spansk film. Normalt er det store land på den Iberiske halvø, synonym med et folkefærd og en filmindustri, der altid har vægtet stemninger og følelser tungere, end de intellektuelle stiløvelser. Derfor kommer det måske som en overraskelse, at Den perfekte chef, i allerhøjeste grad er en film, der mere stimulerer de små grå, end sætter ens følelsesregister på prøve. Det har nok været medvirkende til, at filmen modtog intet mindre end 20 nomineringer ved den seneste Goya-prisuddeling, der er det spanske svar på en Oscar…
Læs mere
Hvad kan man skrive om Hlynur Pálmasons seneste film, som ikke allerede er blevet skrevet, i forbindelse med filmskaberens tidligere film? Manden, der i de seneste år har åbenbaret sig som dansk og islandsk films helt store, nye auteur, med film som Vinterbrødre og En hvid, hvid dag, er ikke bleg for at fortælle og præsentere film på sin helt egen kompromisløse måde…
Læs mere
Skuespillerne fra Eventyrteatret har dårligt nok nået at lægge det lange hår bag sig, før nissehuerne er fundet frem. Forestillingen Rapunzel spillede sidste gang i Glassalen den 23. oktober, og her nu en måned senere, står 24 børn og unge klar med den julemagi som vi lige står og mangler…
Læs mere
Jeg tror, at jeg har skrevet det mange gange før, men det er noget, som fortjener at blive nævnt igen. Det er ikke til at komme udenom, at Disney i dag er så stor en magtfaktor og spiller i filmindustrien, at de ikke bare er genredefinerende, men også til trods for, at alle gerne vil ligne dem, stadig har deres helt egen stil og tone, så man aldrig er i tvivl om, at man sidder og ser en film fra Mickey Mouse-fabrikken…
Læs mere
