Supergirl

Med film som I, Tonya og Cruella, ved instruktør Craig Gillespie, hvordan man skal balancere en kvindelig karakter, så det ikke bliver stereotypt, og det, for det meste, ikke behøver at blive fremhævet, om det er en kvinde eller en mand. Det er en karakter, og det er det. Dejligt. I stedet bevæger denne Supergirl sig ud i antiheltens klichéer, der står i kø, altså indtil de ikke gør længere, og den amerikanske morallære, som altid har klistret sig til franchisen med det store S på brystet, sniger sig ind og åbner æsken, hvor Supermans etiske kompas, med de kernesunde værdier fra en barndom i Kansas, igen skal forsøge at opdrage sit åbenbart intelligensfattige publikum…