Det store glitch

Efter man har set Det store glitch, bliver man mindet om hvor fedt det er at se, når nogen udfordrer det cinematiske sprog. Der er selvfølgelig en grund til, at fx den klassiske treaktsstruktur er så anvendt, ikke bare på film, men også i tv-verdenen. Den skaber en genkendelig orden og en forventelig fremgangsmåde, der gør det let og overskueligt at følge historien, karaktererne, budskabet og tematikken, som filmskaberne gerne vil præsentere publikum for. Men der er ikke nogen, der siger, at det skal være på den måde, og med Det store glitch, viser en flok passioneret filmskabere, at det kan lade sig gøre at brygge noget sammen, der også er meningsfuldt, men uden, at det nødvendigvis skal være letforståeligt og opbygget på den samme måde som alt andet…