The End of Oak Street er en originalt udseende, men langt mindre originalt fortalt dinosaurfilm, der kan fungere som letbenet sommerunderholdning, men som låner fra så mange genrer og idéer, at den ender med at føles både rodet og overraskende tom.
Læs mere
The Invite er på papiret et fornemt kammerspil. Mødet mellem et anstrengt ægtepar og deres larmende naboer, er noget nær den perfekte præmis for et lille teaterstykke på lærred, og dog efterlades man alligevel med en noget ambivalent følelse…
Læs mere
Spider-Man vender tilbage i endnu et actionfyldt sommerblockbuster eventyr, hvor Peter Parker forsøger at finde sin plads i en verden, der har glemt ham. Filmen leverer masser af underholdning, flotte actionscener og solide præstationer, men historien når ikke helt de højder, man kunne have håbet på…
Læs mere
Christopher Nolan forvandler Homers klassiske epos til en visuelt overvældende storfilm, hvor mytologi, krig og menneskets længsel efter hjemmet smelter sammen. Resultatet er både fascinerende og ambitiøst, men også en film, der til tider holder publikum på afstand…
Læs mere
Med den nordmakedonske DJ Ahmet præsenterer instruktør og manuskriptforfatter Georgi M. Unkovski os for noget så sjældent som et nordmakedonsk coming-of-age drama. Her møder vi den unge Ahmet, fremragende spillet af debutanten Arif Jakup. Som de fleste andre teenagere, forsøger han at navigere i spændingsfeltet mellem egne drømme og forældrenes forventninger. Forskellen mellem de to er dog større end normalt, da hans far er konservativ og ønsker Ahmet skal forsætte med at tage vare på familiens gård, mens Ahmet bakser med drømmen om at blive DJ – noget der ikke kunne være fjerne fra den landsby, han har tilbragt det meste af sit liv…
Læs mere
Med film som I, Tonya og Cruella, ved instruktør Craig Gillespie, hvordan man skal balancere en kvindelig karakter, så det ikke bliver stereotypt, og det, for det meste, ikke behøver at blive fremhævet, om det er en kvinde eller en mand. Det er en karakter, og det er det. Dejligt. I stedet bevæger denne Supergirl sig ud i antiheltens klichéer, der står i kø, altså indtil de ikke gør længere, og den amerikanske morallære, som altid har klistret sig til franchisen med det store S på brystet, sniger sig ind og åbner æsken, hvor Supermans etiske kompas, med de kernesunde værdier fra en barndom i Kansas, igen skal forsøge at opdrage sit åbenbart intelligensfattige publikum…
Læs mere
Da Tivoli i august 1843 første gang åbnede dørene, var August Bournonvilles version af balletten Sylfiden allerede 7 år gammel, og bliver i dag betragtet og beskrevet som en af verdens ældste balletter. I denne sæson kan du på udvalgte dage opleve Sylfiden på Pantomimeteatret, iscenesat af balletchef Bo Bendixen, selvfølgelig efter August Bournonvilles koreografi…
Læs mere
