Steven Spielberg er tilbage med sin nok mest personlige film til dato. The Fabelmans er en film, der udspringer af hans eget liv. Og hvem har ikke lyst til at se en film om Steven Spielberg, en af moderne films største instruktører, der innoverede filmmediet i sine unge år og cementerede sig som en toneangivende magtfaktor sidenhen…
Læs mere
Det er svært at finde nye måder at beskrive John Wick-filmene på. Det er den fjerde film i serien, med det samme hold både bagved og foran kameraet, så stilen er efterhånden blevet etableret. Filmene har været kendetegnet ved en meget klar æstetik, hvor publikum er med på John Wicks rejse gennem denne nærmest mytiske underverden badet i neonlys, og befolket af idiosynkratiske lejemordere, hvor man kan slå folk ihjel på et diskotek uden, at nogen reagerer på ligene, der hober sig op…
Læs mere
Fascinationen af det onde har altid tiltrukket publikums interesse. Vi ønsker alle at forstå, vi leder efter svar og forklaring på vanviddet og det mørke, der gemmer sig i os alle.
Enhver fortælling har brug for modstand, ikke bare en forhindring a la unavngivne tyske soldater i en krigsfilm, men et komplekst sammensat menneske, der, ud fra egne visioner, mener, at de gør det rigtige. I filmens verden har der, de sidste 10 år, været kamp og kø rundt om forfatterbordet, for netop at skabe den ene skurk efter den anden, hvor publikum, selvom de ikke delte de vanvittige holdninger, kunne forstå, hvorfor det hele var kommet så vidt…
Gennem folkeskolelæreren Elin, der kaster sig ud i skolens klimauge, og Andreas, der har første dag på sit nye arbejde i Miljøforvaltningen, oplever vi, hvordan en lille ulmen bliver til en voldsom ild. Forestillingen At lære at dø giver sig god tid til at få etableret sin verden, og de få vi møder i den. Alt unødvendigt er næsten blevet sorteret fra, og publikum får en tanke-håndgranat smidt lige i ansigtet. Hovedtemaet er klimakamp, men lige så vigtigt, hvad mennesker er i stand til at gøre, hvis de bliver presset langt nok op i hjælpeløshedens hjørne…
Læs mere
Det er nemt at se lighederne mellem David F. Sandberg og Sam Raimi. De to instruktører startede begge med at lave enkle, men rentable gyserfilm, hvorefter de tog springet til at lave store studiefilm. Og hvis den første Shazam er en moderne pendant til Spider-Man fra 2002, så er Shazam! Fury of the Gods et moderne forsøg på at portrættere problematikken ved at være superhelt, når man allerede har lært sine evner at kende…
Læs mere
I Corsage følger vi den fiktive historie, baseret på virkelighedens kejserinde Elisabeth af Østrig, der herskede over Østrig og Ungarn i sidste halvdel af 1800-tallet. Eller, ”hersker” er måske så meget sagt, for da vi møder hende, er det på hendes 40-års fødselsdag, og hendes indtræden i et nyt årti markerer også, at hun nu bliver anset for at være en ældre dame, og dermed ikke har den store værdi længere. Det vil hun dog ikke finde sig i, så gennem hendes privilegerede position, forsøger hun alligevel at genskabe sin indflydelse og status…
Læs mere
Med 65 tager forfatterne bag A Quiet Place tilbage til dengang dinosaurerne herskede på Jorden. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi så skal følge tilbagestående hulemænd på den blå planet. Fra første sekund bliver det derimod fastslået, at der her er tale om en science-fiction, hvor vi følger astronauten Mills, spillet af Adam Driver. Mills ligner ganske vidst et menneske, men er fra en fjern planet, og stifter kun bekendtskab med vores, da han må nødlande, efter hans rumskib er blevet raseret af et astoride felt. Fanget på denne mystiske planet, må han sammen med den eneste anden overlevende fra besætningen, den unge pige Koa, forsøge at overvinde den ubarmhjertige natur, hvor alt kan slå dem ihjel…
Læs mere
