Faust
Forestillingsæstetikken står forrest i Betty Nansens udgave af FAUST. I første del inviteres vi ind i en blanding af en Roy Andersson film fornemt ført igennem en Pop Art blænder. Scenografi og kostumer af Maya Livingstone blænder os som billygter om natten og understreger, hvor tomt mennesket føler sig, mens det klæder sig i strålende, købte, selvlysende fjer. Det følelsesstyrede forbrug kan ikke længere forklares, for der er ingen følelser tilbage, kun procesretligt sprog, der kan retfærdiggøre manglen på næstekærlighed…
Læs mere