Mens publikum er ved at finde deres pladser, er de to brødre ved at pakke ud. Forestillingen er allerede begyndt, og kækt smiler de på skift til os. Den fjerde væg er brudt, det bliver den hele tiden undervejs, og det er netop den inddragelse, der er med til at skabe en kæmpe relationsfølelse til de to brødre, som vi lynhurtigt kommer til at holde af…
Læs mere
Når der står Grease på plakaten, så er det med store forventninger, at man sætter sig til rette til endnu en tur i ungdomskarrusellen.
Siden den første premiere på et teater i Chicago i 1971, med amatører i rollerne, er det kun gået én vej, og det er opad. Allerede året efter fik den musicalversion vi nu kender premiere på Broadway. To gange flyttede forestillingen til et nyt teater for at skaffe flere pladser, og i 1978 kom filmen med John Travolta og Olivia Newton-John, som manifesterede musicalen som et brand, der har begejstret publikum lige siden, og nye generationer af fans støder hele tiden til, finder læderjakkerne frem og samler stafetten op for: Grease is the word!
Instruktør Elegance Bratton leder selv slagets gang i denne genskabelse af hans tid på militærskolen. Til trods for, at han som ung havde et inderlige ønske om at blive marineinfanterist, blev han ikke ligefrem taget imod med åbne armen af den amerikanske hær. I filmen er Elegance Bratton blevet til Ellis French, og den største forhindring for ham er, at han er homoseksuel…
Læs mere
Empire of Lights største styrke, er også filmens største svaghed. Det er en tydeligt dybt personlig film for Sam Mendes, der ikke bare har instrueret, men også skrevet manuskriptet på egen hånd. Mendes slog igennem med American Beauty i 1995, men er i de senere år nok mest kendt for mere storstilede produktioner, som hans to James Bond film og seneste 1917. Vi er dog langt fra de store eksplosioner, da historien i Empire of Light handler om ganske genkendelige mennesker, der arbejder i biografen Empire. Thatcher har magten, og selvom vi er rejst 40 år tilbage, drager tidsånden naturligt paralleller til i dag…
Læs mere
Katarsis er græsk for ‘renselse’, og er den oprindelig betegnelse for den sjælerensende virkning oldtidens klassiske tragedie skulle have, ved at fremkalde frygt og medlidenhed hos tilskuerne.
Men hvad gør man, når skuespilleren selv ikke føler noget som helst. Kan forestillingen gennemføres ved teknik alene, eller må kunstneren blive kunsten for at kunne levere?
Man kan faktisk ikke holde ham væk. Da forestillingen Spillemand på en tagryg på Det Ny Teater havde premiere tilbage i 2019, kunne man læse, at nu var det nok sidste gang, at Tommy Kenter gik på scenen. Men han gjorde det igen ved genopsætningen af samme forestilling i 2021, og nu står han der i Sceneriet under Det Ny Teater…
Læs mere
