99 Homes (DVD)

Kategori Hjemmevideo af - marts 28, 2016
99 Homes (DVD)

Når man lige har set 99 Homes er det ikke svært at forstå, hvorfor det er en film, der er gået hen over de fleste hoveder. Det er ikke fordi det er nogen ringe film, tværtimod.

Det skyldes nok i højere grad, at det er en alt for virkelig film, hvis historie beskæftiger sig med det næsten tabubelagte emne om finanskrisen.

Der er ikke meget håb at spore hos hverken den pragmatiske forretningsmand spillet af Michael Shannon, eller hos hans sammensvorne, spillet af Andrew Garfield, der bliver tvunget ind i denne verden, da han og konen mister deres hjem. Pludselig befinder Nash i en verden fuld af bedrag, og må spørge sig selv om det han gør virkelig er prisen værd.

99-Homes_1

Ikke alles kop te.
Kort sagt handler 99 Homes om byggearbejderen Dennis Nash (Garfield), der sættes på gaden af ejendomsmægleren Rick Carver (Shannon). Arbejdsløs og desperat tilbydes Nash et arbejde som hans håndlanger, hvor han skal forjage folk fra deres hjem – altså gøre alt det ubehagelige arbejde – for til gengæld at kunne få sit hjem tilbage.

Det er barske løjer, og vores anmelder Nanna beskrev det bedst i hendes anmeldelse af filmen:

Filmen har en helt igennem ubehagelig stemning, og er nærmest en visuel grim oplevelse. Det flade floridanske landskab, de mange gader med ubeboede huse og desperate familier, så langt øjet rækker, afføder en næsten dystopisk stemning. Det er en vedkommende og vigtig film, der rammer dybt ned i den amerikanske identitet. Den skildrer opløsningen af et samfund og opløsningen af familiehjemmet. Se den!

 

99-Homes_2

Indsigtsfuldt kommentarspor.
Det store salgsargument for denne DVD-film er imidlertid kommentarsporet med instruktør Ramin Bahrani. Her fortæller han langt og længe om hans holdning til filmens emne, hvordan han fik overtalt den noget ublufærdige Michael Shannon til at spille den hårdkogte ejendomsmægler, og andre interessante historier fra sættet. Alene det er købet værd – hvilket er godt, eftersom der ikke er andet ekstra materiale.

99 Homes (DVD)
5 / 6  
Film
Ekstra materiale
  • Release Date: 3/23/2016
Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentarer er lukket.