En film, der skal føles, men ikke tænkes.

I A Hologram for the King følger vi sælgeren Alan Clay (Tom Hanks). Clays karriere og privatliv er hårdt prøvet lige for tiden, så for at genvinde det tabte begiver han sig ud på en desperate rejse til Saudi Arabien, for at sælge en idé til kongen.

Som Bill Murray i Lost in Translation, er han dog ude, hvor han ikke kan bunde, og landets bureaukratiske regler og nationale normer er ham fuldstændig fjerne. På sin vej møder han dog en række vidt forskellige skikkelser, der alle lærer ham om henholdsvis kulturen, men også om selve livet.

Tom Hanks i storform.
Først og fremmest, er filmen en glædelig påmindelse om, at Tom Hanks ikke bare en stor stjerne, men en virkelig god skuespiller. Her får han for alvor lov til at vise sin bredte, og de mange nuancer i hans mimik og gestikulationer er med til at tegne et fængende portræt af den fortabte sjæl Alan Clay.

Hanks er dog ikke den eneste, der får lov til at vise sig frem. På rollelisten ses også Sidse Babett Knudsen, der som en mere beskeden dansk femme fatale sagtens kan spille over for Hanks.

Det filmen dog gør allerbedst er, at den hele tiden er uforudsigelig. Gennem det meste af historien, er det svært at regne ud, hvordan plottet, romancen og budskabet ender, og det gør fortællingen dragende. Kombineret med det meget kreative filmiske udtryk, er filmen også både smuk og poetisk.

A Hologram for the King, er en af den slags film, der skal føles, men ikke tænkes. Hvis ikke man bider på krogen, tror på præmissen og er villig til at leve sig ind i det til tider lettere absurde og surrealistiske univers, så kommer man nok ikke til at bryde sig særlig meget om filmen. Den hverken følger eller decideret bryder med konventionelle fortælleteknikker, men det visuelle udtryk er så poetisk og særegent, og Tom Hanks så vildt karismatisk, at jeg i hvert fald var godt underholdt hele vejen igennem.