En opløftende film om 70’ernes opbrudstid

Jamie og hans mor Dorothea bor, i slutningen 1970’ernes Santa Barbara, i et stort, gammelt og smukt hus. To af værelserne er lejet ud til henholdsvis en gammel hippie og en ung punker kunster. Foruden de to lejere kommer Jamies veninde Julie og overnatter hver nat, og kravler ud igennem vinduet igen hver morgen. Selvom Jamie er fuldstændigt ubehjælpeligt forelsket i Julie, så holder Julie fast i, at de to kun skal være venner og ikke ødelægge deres venskab med sex og kærlighed.

Samtidig med Jamies indre kamp mod og med sine følelser, kæmper også hans mor en kamp for at forstå de forandringer hendes søn, men også verden omkring dem, gennemgår. Heldigvis er hun ikke alene, og hun spørger alletiders kvinder om hjælp til, at gøre hendes søn til en god mand.

Hvilken tid!
Mike Mills’ Alletiders kvinder er virkelig alletiders film. Den er både rørende, humoristisk, utrolig intim og kærlig, men samtidig kan man virkelig føler kaosset i 70’erne.

Skuespillet er selvfølgelig i top, og Annette Bening gør det helt fantastisk som den splittede moder, der både søger at holde fast i, men også at slippe sin snart voksne søn. Denne subtilitet er tilstede i alle konflikterne, der på overfladen fremstår så små, at karaktererne næsten når at stoppe konflikterne, inden de overhovedet er opstået. Samtidig strømmer det kaotiske ved opbruddenes tid imod dig, og man kan derfor ikke lade være med at tænke på, hvordan man selv kommer til at opleve en sådan tid – og om man måske faktisk er en aktiv del af den lige nu.

Midt i alt dette følger vi Jamie, og gennem ham oplever vi verden. Han introduceres til feminisme af den unge Abbie, som også tager ham med på klubber, og danser vildt og løssluppent til bølgen af Punk musik, som netop har ramt Santa Barbara. Jamie lader sig opsluge mere og mere af feminismens brud med normerne og vrede imod patriarkatet. Og det er en fornøjelse at følge karakterenes forandring og rejse igennem det kaos som verden føltes som i slutningen af 70’erne.

Filmen er som sagt meget intim og kærlig, og man kan deraf godt mærke, at Mike Mills i høj grad lader sin egen barndom og fortid fra Santa Barbara i 70’erne skinne igennem. Meget mere er der egentlig ikke at sige end, at Alletiders kvinder er en virkelig fin film, som klart kan anbefales!