De to verdensstjerner løfter filmen

Hvem havde troet, at en film om palæontolog, i 1840’ernes fyrrernes England kunne være dybfølt. I filmen Ammonite følger vi den noget sammenbidte, men passioneret Mary, der tilbringer det meste af sin tid med at lede efter fortidsfund, nærmere bestemt de såkaldte ammonit sten. Hun har ikke meget tilovers for sine omgivelser, og slet ikke det videnskabelige selskab, der mest af alt er en drengerøvsklub. Hendes tilværelse ændrer sig dog, da rigmanden Roderick tilbyder hende en fyrstelig løn, for at passe på hans kone, fordi hun har en depression, mens han er væk på forretning. Mary har ikke råd til at sige nej, og det danner grundlaget for en skæbnesvanger relation.

Lad os bare kaste os ud i det med det samme, det helt store trækplaster er, at filmen har Saoirse Ronan og Kate Winslet i hovedrollerne. Det er to kvinder, der har vundet et hav af priser, og som på alle mulige måder er anerkendt for deres kunnen som skuespillerinder. Og deres evner er der brug for, for det er en meget underspillet fortælling, om uventede og socialt uacceptable følelser, der langsomt blusser op mellem de to kvinder.

© Angel Films

Den forbudte kærlighed
På mange måder er det meget smukt, hvordan vi ser de ser vidt forskellige mennesker, som befinder sig to meget forskellige steder i deres liv, finde hinanden, men det er også noget vi har set rigtig mange gange før. For selvom skuespillerne er dygtige, og det er et faktum man ikke kan sno sig udenom, er det på mange måder en film, der også er styret af klichéer. Prøv at tænke på, om du har set det før. To person finder hinanden, bare på det forkerte tidspunkt, og derfor ender de med at tilbringe en kortvarig, men intens og længselsfuld tid sammen, fordi de ved, at det ikke kan holde i længden.

Det lyder unægtelig som andre nyklassikere som Call Me by Your Name og Portrait of a Lady on Fire, men hvor de film havde en særlig æstetik, er det grå og overskyede England ikke ligefrem tiltalende. De fleste finder sikkert disse fortællinger ekstremt poetiske, men når man har set præcis det samme handlingsforløb tonsvis af gange før, så mister det let charmen, hvis ikke der bliver sagt eller gjort noget nyt, udover at følge plotstrukturen.

Ammonite er en på mange måder meget konventionel kærlighedsfortælling. Det er historien om to sjælevenner, der passionerede finder hinanden, men desværre lever i den forkerte tid. Det er en fortælling, der er fortalt mange gange, og særligt i nyere tid er blevet mere populær, efterhånden som der er kommet større fokus på diversitet og fortællinger om minoriteter fra minoriteternes perspektiv.

Men selvom det er en historie, der tematisk er meget oppe i tiden, er det ikke ensbetydende med, at filmen er fantastisk. For rent narrativt bliver der, paradoksalt nok, ikke gjort meget for at bryde ud af de narrative vendinger, der kendetegner denne subgenre. Filmens helt store redning er de to kvinder på plakaten, Kate Winslet og Saoirse Ronan. Der er en grund til, at de begge har været Oscarnomineret og i Winslets tilfælde endda belønnet med en, og det er fordi de er umanerligt dygtige. Faktisk er de så dygtige, at de kan tilføre en ekstra dimension, og en subtekst til hver eneste interaktion, som giver deres relation en dybde, der ikke er plads til at vise direkte, når historien udspiller sig i den forstokkede victorianske tid.

Så hvis du gerne vil se Ammonite, skal det være med tanke på, at filmens største trækplaster er skuespillet, men også at filmen desværre heller ikke er modig nok, til at tage stilling til deres lidenskabelige forhold. I stedet forbliver det meste usagt, så det i sidste ende er op til publikum at tolke en mening ud af historien.