Anti

Kategori Biografen skrevet af - november 10, 2016
Anti

En lidt for enkel skildring af ungdomskulturen i 90’erne

3stars

Simon og Frede er to unge gutter, som bor i Faxeladeplads og lever et ganske enkelt liv. Her handler det om at ryge nogen pinde, se på nogen damer og så hapse lidt hos den lokale bager. Året er 1991, og Simon er netop blevet smidt ud af tiende klasse. Da Inspektøren spørger ham, hvad han egentlig er god til, svarer Simon: ”Jeg er god til at tegne”, og så er det løb kørt.

Da han og Frede senere ”crasher” en privatfest, finder Simon en film om graffiti i New York, og pludselig går hele hans verden op i en højere enhed, han skal da være graffiti kunstner.

Hipsterkulturen kommer til Danmark.
Anti er en lille hyggelig film om de kiksede 90’eres nyeste trend – Graffitikunsten.  Som publikum får vi både en introduktion til graffitiverdenen, men også til livet som en ung mand i en lille provinsby. Hvordan er det ikke at passe ind i skolen, være en evig bekymring for sine forældre eller frastøde byens unge piger?

Jeg synes filmen formår, at skildre livet som en ungmand i en lille by, rigtig godt. Man kan næsten mærke Simons ustoppelige trang til at male, og hvor ligegyldigt alting virker, når han ikke kan.

Skuespillerne gør det rigtig fint, selvom jeg altid er noget kritisk overfor dansk skuespil – især når det ikke udføres af de mere garvede skuespillere (som f.eks. Simons forældre spilles af), men i Anti gør de det faktisk rigtig godt alle sammen.

Desværre kan jeg ikke sige, at jeg blev fanget af filmen. Jeg mangler et større billede, eller at man havde turde gå dybere ned i karakterne. Det bliver en lidt for enkel fremstilling af de her unge mænd, som man ellers kunne have arbejdet noget mere med.

Derfor kan jeg ikke give filmen mere end tre stjerner. Den mangler simpelthen nogen flere niveauer, for at man som publikum skal kunne huske og lade sig rive med af, hvad man har set.

Jeg har ikke umiddelbart en baggrund indenfor film, men har altid elsket at se film og leve mig ind i verdener, som ikke er mine egne. Især elsker jeg film, som skildrer skæve eksistenser, sort humor, dystre landskaber og politiske undertoner.
Kommentar er lukket.