Arrangementer i Øst for Paradis, uge 19

Kategori Pressemeddelelser af - maj 04, 2016
Arrangementer i Øst for Paradis, uge 19

Fra søndag d. 8. maj til søndag d. 15. maj: SPOR Festival i Paradis
Der afholdes SPOR festival i Øst for Paradis. SPOR festival arbejder tematisk og sætter hvert år fokus på et nyt aktuelt tema. I 2016 handler det blandt andet om forholdet mellem menneske og teknik samt originalitet og reproduktion.
Tidspunkt: Fra d. 8. maj til d. 15. maj
Pris: Mellem 70 og 80 kroner. Personer med SPOR-armbånd får 50% rabat.


Mandag d. 9/5: Fransk film mandag – Èvolution
Til denne omgang af fransk film mandag kan du se filmen Èvolution, som er en er en mørk rejse ind i barndommens mærkelige verden af fantasi og ængstelse.
Elleveårige Nicolas bor sammen med sin mor. Han fornemmer, at hans mor lyver for ham, og han beslutter sig for at finde ud af, hvad hun laver om natten på stranden sammen med de andre kvinder. Dét han opdager, bliver starten på et mareridt, som han hjælpeløst omsluttes af.
Tidspunkt: kl. 19.00
Pris: 90 kr.


Tirsdag d. 10/5: Italiensk filmklub i Øst for Paradis
I Øst for Paradis kan man tirsdag d. 10. maj kommer til Italiensk Filmklub. Denne tirsdag viser Øst for Paradis filmen La Variable Umana. OBS! Til Italiensk Filmklub er filmene både med italienske undertekster og italiensk tale.
Tidspunkt: kl. 16.30
Pris: 80 kr.


Tirsdag d. 10/5 kl. 19.00: Paradisets Engle præsenterer – Mine Aftner i Paradis.
Dette bliver forårets sidste omgang af Mine Aftner i Paradis. Øst for Paradis får besøg af Ove Abildgaard, som er leder af Værestedet og bestyrelsesmedlem i Hus Forbi. Ove Abildgaard vil vise og fortælle om sin yndlings film IKIRU – AT LEVE, en film der tager hånd om tematikken: At leve mens man kan. Efter filmen byder Paradisets Engle på et glas rødvin.
Tidspunkt: kl. 19.00
Pris: 100 kr.


Torsdag d. 12/5: Formiddagspremiere – Min Fars Store Rejse
Kom til formiddagspremiere på den hjertevarme franske film Min Fars Store Rejse.
Claude er en galant, ældre herre, der nærmer sig de 82 år, han beslutter sig for at besøge sin datter i Florida, men eftersom Claude er nået en høj alder, begynder seniliteten at forekomme. Før filmen fra klokken 09.30 serverer Øst for Paradis croissant og kaffe.
Tidspunkt: kl. 10.00 (kaffe og croissant fra 09.30)
Pris: 90 kr.


Torsdag d. 12/5: Mon Roi – Fransk romantisk film og dejlig rødvin
Øst for Paradis har premiere på den franske film Mon Roi, som blandt andet har Vincent Cassel i hovedrollen. Mon Roi er et romantisk drama, der var med i hovedkonkurrencen ved sidste års filmfestival i Cannes. Efter filmen byder Øst for Paradis på et klassisk glas rødvin.
Tidspunkt: kl.19.00
Pris: 110 kr.

Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentarer er lukket.