Beast

Kategori Biografen af - september 22, 2022
Beast

En løve jagter Idris Elba

I Beast bliver Dr. Nate Samuels (Idris Elba) jaget på livet løs af en løve, der har fået smag for mennesker. Samuels er taget på en tur til Sydafrika med sine to døtre, for at genskabe forholdet, efter skilsmissen med deres mor, og efterfølgende hendes bortgang. Sårene er lagt fra blevet helet, da en løve, hvis flok er blevet myrdet af krybskytter, har fået nok, og nu er gået på rov efter mennesker, for at få hævn.

Monstret i centrum
Det er et meget enkelt horrorkoncept, og dramaet er ikke ligefrem sindsoprivende, men der er lige præcist nok til, at vores lille gruppe har nok karakter til at skille sig ud fra hinanden.

Fordi selvom man skulle tro, at fokus var på familiedramaet, og særlig far-datter forholdet, der har lidt et knæk, så er det ikke tilfældet. Det er i allerhøjeste grad den hævngerrige løve, som stjæler opmærksomheden. Og når det kommer til ”bæstet”, så er der ikke sparet på noget. Selvom løven selvsagt er animeret, så bevæger og agerer den sig meget virkelighedstro, og måden den maltrakterer sin ofre på, er det, som mareridt er skabt af.

Beast er en rendyrket gyserfilm, hvor den fysiske trussel er i højsædet. Monsteret i form af en meget vred løve, er ikke et, som man har lyst til at krydse klinger med, når man er alene på den sydafrikanske savanne. Der er også en historie om en familie i opbrud, og fordømmelse af krybskytteri, som også har relevans udenfor filmen, men det er mest af alt et spil for galleriet. Hvis du gerne vil se en gyser, hvor trussel er meget skræmmende, fordi den bliver fremstillet realistisk, kan du trygt gå ind og se filmen, men historien vinder nok ingen priser.

This post was written by
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentarer er lukket.