Corn Island

Kategori Biografen skrevet af - september 24, 2015
Corn Island

Der er en del, der går tabt i oversættelsen, men slutningen er ren poesi.

3stars

I en flod på grænsen mellem Georgien og Abkhasien ligger der en frugtbar ø, hinsides konflikten mellem de to lande. Her beslutter en aldrende bonde at slå sig ned, med sit barnebarn, og gøre det hans nye hjem til en frodig majsmark, hvorefter vi i resten af filmen følger bonden, mens han bygger sin mark.

Filmskaberne er godt klar over, at det ikke i sit udgangspunkt er det allermest spændende, at se en bonde bygge et træhus og en mark – hvilket vi dog stadig ser i udpenslede detaljer i den første tredje del af filmen. Derfor bliver filmen til en poetisk historie om det at være på flugt, og ikke at være velkommen der, hvor man dukker op.

Meget sigende er det, at der hele tiden sejler patruljerende georgiske soldater rundt, der med deres maskingevær holder nøje øje med den ældre bonde, selvom han i teorien burde være i sin gode ret til at bosætte sig på landet. Det er udtryksfuldt, men ikke just dybt, og kunne sagtens være blevet sagt på den halve tid.

En symbolsk fortælling.
Denne symbolisme ændrer dog heller ikke ved, at filmen er virkelig langtrukken. Hvis ikke man er en stor fan af meget symbolske film, så er der næsten ingen grund til at se filmen. Meget få ord bliver ytret i løbet af filmen, og hvis ikke man kender til filmens emne, så bliver man aldrig indført i, hvorfor de to lande nægter at anerkende hinanden.

Den langtrukne historie bliver dog reddet, af en helt formidabel slutningen, der på flotteste vis opsamler og indkapsler bondes desperate forsøge på at skabe sit eget land, og hvordan det hele kører rundt, som samsara, i en ond cirkel.

Corn Island lider af det, som man på nydansk kan kalde for ”lost-in-translation”-syndromet. Det er som om store dele af filmens symbolik og budskab ganske enkelt ikke kan oversættes til en dansker fra Velfærdsdanmark. En, næsten, stumfilm om den georgisk-abkhasiske konflikt er svær at sætte sig ind i, når man ikke kender til striden, eller for den sags skyld kan udtale ordet ”abkhasisk”. Der er dog flere dele af historien, om det at ville flygte fra ens problemer og starter på en frisk, og i særdeleshed slutningen giver et flot og poetisk bud på, hvordan det som regel ender. Alt dette er godt, men det er kun en halv filmoplevelse, der nok havde været bedre som kortfilm, hvor problemstillingerne, virkelig kunne have været trukket skarpt op.

Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentar er lukket.