Det kan godt være, at CPH:DOX først officielt begynder i morgen, men allerede i dag starter ballet med den frygteligt gode dokumentar Last Men in Aleppo.

Igennem næsten et år har dokumentarist Feras Fayyad fulgt de hvide hjelme, imens de fortvivlet har hjulpet stakkels uskyldige mennesker ud af sønderbombede huse. Det er virkeligt barske løjer, og intet er blevet censureret. De frivillige ender ofte i en dyb følelsesmæssig krise efter hvert eneste bombeangreb, for hvad skal de hele være godt for, og hvor er retfærdigheden til i verden, når man finder det ene døde barn efter det andet gemt væk i ruinerne fra det, der engang var deres hjem. Hvad dette gør ved et menneskes sjæl er ikke til at sige, og de opfører sig da også lidt besynderligt til tider, set med vores trygge vestlige øjne, men det er helt forståeligt i denne kontekst.

Alt dette fremstår endog endnu mere dybt tragisk, fordi vi i dag ved, at resten af verden bare så på, imens oprørerne blev udraderet af overmagten, og den historiske by Aleppo jævnet med jorden. Last Men in Aleppo skildrer Aleppo som ingen af de etablerede medier har turdet gøre, da opmærksomheden var allervigtigst, og man skal dog også været et enormt røvhul for ikke at føle empati for disse mennesker og deres ulykkelig kamp mod diktaturet – eller bare Inger Støjberg.