En hyggelig lille film

I tegnefilmen Den lille vampyr følger vi Rudolf, som på ingen måde er en helt almindelig dreng. Han er nemlig en vampyr, og han bor sammen med sin familie på en øde kirkegård i Transsylvanien. Samtidig møder vi også Anton, som er på tur med sin familie i Tyskland. Han er dybt fascineret af vampyrer, og vil meget gerne møde en i virkeligheden. Og det kommer han måske også meget snart til!

En meget traditionel familiefilm
Den lille vampyr er en sød familiefilm om venskab, forskellighed og massere af mod. Rudolf og Anton finder i hinanden en ægte ven, og en ægte ven må man hjælpe, også når det er svært.

Selvom filmen er en familiefilm, så emmer den også af seriøsitet og indeholder emner og spørgsmål, som at vælge mellem familieværdier og tradition på den ene side og frihed og venskab på den anden. Fordi Rudolf og hans familie bliver forfulgt af en vampyrjægere er de hunderæd for de ”dødelige”, mens de ”dødelige” omvendt også er bange for de blodsugende vampyrer. Men i venskabet finder drengene ud af, at de faktisk ikke er så forskellige.

På den måde bliver Den lille vampyr også en skøn fortælling om, hvordan indsigt og nysgerrighed kan kurere al frygt mod det fremmede. Og det er jo altid en dejlig påmindelse i en tid med en stigende mistro imod det ukendte og fremmede.

Filmen er også morsom, spændende og lidt uhyggelig, hvilket jo er perfekt i denne efterhånden mørke og efterårs kolde tid. Men desværre når den aldrig rigtig videre ned i noget dybde – hverken med humoren eller med de mere alvorlige aspekter af filmen. Og det synes jeg er ærgerligt, fordi det på den måde kunne have været en meget nuanceret og flot familiefilm.

Derfor får Den lille vampyr 3 stjerner af mig. Den formår næsten at skille sig fra mængden, men også kun lige næsten.