Den magiske juleæske

Kategori Biografen af - november 10, 2016
Den magiske juleæske

Et hyggeligt eventyr for de mindst.

4stars

December måned er så småt ved at nærme sig, hvilket betyder, at de første er begyndt at lande i biografen. Den første gode af slagen er, Den magiske juleæske.

Animationsfilmen handler om den otte-årige dreng Julius, der bor på et dansk børnehjem. Han er et rigtigt julebarn, men da et par af de andre børn afslører, at forstanderen på børnehjemmet er Julemanden, forsvinder glæden ved julen hurtigt. Efterfølgende bliver Julius mobbet af de andre børn, men da han prøver at gemme sig væk sammen med sin juleæske, viser det sig, at den er fortryllet, hvorefter han bliver transporet ind i en magisk verden. Rejsen til den vidunderlige vinter verden viser sig dog ikke at være så vidunderlig igen, da den onde Krampus har overtaget rollen som Julemand.

I og for sig, kommer det nok ikke som den største overraskelse, at historien virker meget genkendelig. Udover, at det er en julefilm, så viser det sig også at være en blanding af alle de europæiske julefortællinger. Levnet om Krampus stammer fra Østrig, marcipangrisen skulle øjensynligt komme fra Italien, og så foregår det hele i Danmark.

Den store præstation er imidlertid selve animationen. Årsagen til, at der ikke findes særligt mange danske animationsfilm skyldes i høj grad, at der simpelthen ikke er penge til det. Det koster efterhånden i omegnen af én milliard kroner, hvis de skal kunne konkurrere på de samme præmisser som de storslåede amerikanske produktioner. Derfor har holdet bag, det lille danske produktionsselskab, Copenhagen Bombay, gjort brug af en særlig teknik, hvor de først laver modellerne fysisk og bagefter skanner dem ind i computeren. Det giver hele filmen et meget unikt visuelt udseende, og når alle karaktererne er livligt stemmelagt af store danske kanoner som, Rasmus Bjerg, Bodil Jørgensen, Lars Hjortshøj, ja selv Uffe Ellemann-Jensen, er det svært ikke at bukker under for dens charme.

På den baggrund er Den magiske juleæske en dejlig lille danks animationsfilm, der har sin helt egen stil, og som får en i rigtig julehumør.

  • Release Date: 11/10/2016
Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentarer er lukket.