Det spritnye testamente

Kategori Biografen af - juni 09, 2016
Det spritnye testamente

Vidunderligt absurd og berigende original.

5stars

Gud bor i Bruxelles i en lille lejlighed. Sådan starter historien om Det spritnye testamente, der følger Guds 10-årige datter, som har fået nok af sin far. For Gud er ikke nogen særlig rar mand. Hans yndlingsaktivitet er at sidde ved sin computer, altid iført morgenkåbe og sokker i sandaler, og opfinde love, der gør livet surt for menneskene på Jorden.

Hans datter, Ea, vælger derfor at følge i hendes brors fodspor (Jesus Kristus, hvis man skulle være i tvivl), og gøre verden til et bedre sted. I et desperat forsøg på at rette op på farens ondskab, flygter hun ud af lejligheden, og beslutter sig for at finde sine egne seks apostle.

Det irrationelle liv.
Det er en absurd beretning, hvilket næsten siger sig selv, når man læser udgangspunktet for historien. Filmskaberne leger med, hvordan man kan bygge en fortælling op, hvilke visuelle tricks kan bruge til at fortælle en historie, og er på mange måde ekstremt legesyge, men uden at det bliver for gakket. Der er stadig slapstick og hornmusik for at understrege de sjove scener, men i langt mindre grad, og med en meget større finesse, end de fleste amerikanske film kan bryste sig af.

Der er en mening med galskaben, der gør filmen i stand til at have en dybsindig og trist grundtone, og skifte mellem flere skøre historier, uden det på noget tidspunkt fremstår hverken plat eller fortænkt.

Alle disse toneskift ville dog ikke fungere, hvis ikke det var for skuespillerne, der alle er helt fantastiske i deres respektive roller, for slet ikke at tale om Pili Groyne, der som Guds datter er svær ikke at holde af.

Det spritnye testamente, er den originale og kreative film jeg personligt altid går og håber på bliver lavet, men aldrig rigtig tror bliver til noget, på grund af markedshensyn m.m. Den er dejligt bramfri og løsrevet fra enhver narrativ model, morale eller præmis, der ofte bliver påklistret det fleste film. Tonen skifter fra at være foruroligende, rørende og humoristisk uden, at det nogensinde giver én følelsesmæssige piskesmæld, hvilket er noget af en præstation i sig selv.

Det er ikke noget perfekt film, men den er så vidunderlig fantasifuld, befriende absurd og en gennemført begavet satire på jagten efter det åndelige liv, at jeg ikke kan vente med at se den igen.

  • Release Date: 6/9/2016
This post was written by
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentarer er lukket.