Et højaktuelt og gribende drama.

Fra instruktøren af rørende dramaer som Smagen af rust og ben, og Profeten, kommer der nu et flygtningedrama, men i modsætning til mange andre filmskabere, der forsøger at kapitalisere på et højaktuelt drama for at få opmærksomhed, er Dheepan faktisk et virkelig godt drama, også hvis man ser bort fra flygtningeemnet.

Virkeligt og troværdigt.
I Dheepan følger vi titelkarakteren, der som et tidligere medlem af de Tamilske tigre har fået nok af borgerkrigen, og derfor flygter fra Sri Lanka til Frankrig. Han gør det dog ikke alene, men i følgeskab med en ung kvinde og en lille pige. Ingen af dem er i familie med hinanden, men de udgiver sig for at være det, overfor for de franske myndigheder. Der går dog ikke længe inden håbet om en bedre fremtid falder på jorden. De franske ghettoer rummer ikke en meget større tryghed end borgerkrigen, og derfor bliver Dheepans overlevelsesinstinkt for alvor aktiveret, for at beskytte sin familie.

Hele situationen lyder måske som om den er sat på spidsen, men tro det eller ej, så kunne det ikke fremstå mere virkeligt. Gennem Dheepans liv i ghettoen, får man en uhørt stor indsigt i, ikke bare flygtningene, men også den franske underklasse og deres problemer. Alle disse mennesker har oplevet så meget ubeskrivelig ondskab, at det er utroligt, at de ikke er brudt sammen for længe siden. Denne indsigt i mennesket ville i sig selv være nok til en fremragende film, men det stopper ikke her.

For filmen besidder også et visuelt sprog, der ville gøre de fleste filmelskere vilde i varmen. Der er mindst lige så meget, der bliver sagt med billederne, som der bliver sagt med ordene, og det blot er med til at gøre oplevelsen endnu mere rystende.

Der findes nok ikke en meget mere højaktuel film lige nu end Dheepan. Flygtningeproblematikken er om noget et tabubelagt og betændt emne, som man for alvor skal være forsigtig med at behandle, hvis ikke man vil ende med at være enten fordømmende eller moraliserende.

Dheepan falder ikke i nogen af de to grøfter, men formår i stedet, på mirakuløs vis, at tegne et rystende og virkelighedsnært portræt af de mennesker, der er berørt af flygtningestrømmen i den virkelige verden. Et endnu større mirakel er, at filmen også besidder en kunstnerisk integritet, der ville gøre de fleste dramaer jaloux. Havde det ikke været for en noget bizar og malplaceret slutning, ville filmen helt klart været et mesterværk, men i stedet må Dheepan nøjes med ”blot” at være en fantastisk film.