En film for fansene af serien, men ikke så mange andre

Det er fire år siden, at HBO-serien Entourage sendte sit sidste afsnit, men der er tilsyneladende ikke sket særlig meget i historien. For filmen starter en uge efter serien slutter, så de fire drenge, der udgør entouraget har ikke udviklet sig i de fire år, og det bærer historien også præg af.

For historien ville have passet helt fint inde i en tv ramme, fordi den er så kort og simpel. Den egentlige filmstjerne i gruppen, Vincent Chase, beslutter sig for, at han også gerne vil instruere sin næste film. Nu kunne man måske forvente, at det ville en katalysator for store gnidninger i gruppen, eller hele filmen handlede om produktionsvanskeligheder, men i stedet springer vi hele produktionen over, og så handler filmen i stedet om, at nogen pengemænd fra Texas ikke gider give flere penge, til at færdiggøre filmen.

Når historien er så smal, at den sagtens kunne have været fortalt på en time, på tv, så bliver resten af tiden i filmen brugt på at feste, fjolle rundt, og så en masse cameos af en flok kendte mennesker.

Jeremy Piven redder filmen.
Nu må jeg blankt erkende, at jeg slet ikke har set serien, men det virker slet ikke som om filmen er interesseret i at indvie nye folk i gruppen. Det hele føles meget som en lukket fest, hvor man virkelig skal elske de fire drenge i entouraget, for at kunne lide filmen. Heldigvis for alle os andre, der ikke finder drengene synderlig interessante eller elskværdige, så er der deres agent, Ari Gold, spillet af Jeremy Piven.

For uden noget kendskab til karakterenes indbyrdes relationer, så er Ari Gold en karakter, som bare er sjov. Han forsøger desperat er være afdæmpet og rolige, men i takt med, at Vincent Chase og hans venner bare lader filmen falde fra hinanden, så bliver han så arrig og stik tosset, at man ikke kan lade være med at grine af ham, og det er vel altid noget.

Entourage er en film, som man enten kan lide, fordi man allerede er fan af tv-serien, eller også, fordi man går og drømmer om at leve det søde liv i Californien. For hele filmen sælger drømmen om, at man kan leve et fuldstændig ansvarsløst og æstetisk liv, hvis altså bare ens ven slår igennem i Hollywood, men for alle os andre, der også gerne vil have en god filmoplevelse, så er der ikke så meget at komme efter. Hele historien i filmen er meget tam og tandløs, og man gribes aldrig af noget, der sker i filmen. Det hele er dog meget hamløst, hvorfor man ikke rigtig bliver irriteret, selvom filmen ikke har særlig meget på hjerte.