En værdig adaptation af Schulz’ Radiserne, og en god børnefilm.

Da filmen først blev annonceret og det kom frem, at det ville være en 3D animationsfilm i stedet for 2D, så var der sikkert mange af de inkarnerede fans, der var bange for at sjælen ville blive hævet ud af universet på samme måde som Smølferne fik det for nogle år siden, men vi kan alle ånde lettet op.

Der er blevet gjort en stor indsats for, at det virker som en animeret udgave af tegneserien. Derfor ligner alle karakterne dem selv, og selvom det udspiller sig i et tredimensionelt univers, så føles det aldrig sådan. Alt dette ville dog være for ingen ting, hvis ikke historien og karakterne var interessante – og det er de heldigvis.

Festlige karakterer, men en simpel historie.
Søren Brun er uheldig som altid, Trine nedgører ham, men det er dog Nuser, der stjæler showet med sin livlige fantasi og energiske tilstedeværelse. Det er også rart at se børn opføre sig som børn, selvom det er en tegnefilm, og generelt er filmen sjov og underholdende, fordi man både har forståelse for og holder med Søren Brun, på trods af alle hans fejl.

Historien er i sig selv dog lettere forglemmelig, da det hele handler om, at Søren Brun er forelsket i den nye pige i klassen, men hvorfor, ud over hendes kønne udseende, finder vi aldrig ud, fordi det mest af alt er en undskyldning for at have så mange pinlige og genkendelige situationer fra den virkelige verden og radisernes univers.

På trods af den alt for lange titel, så fungerer Filmen om Radiserne: Med Nuser og Søren Brun, både som et klassisk gensyn med tegneserieuniverset og som en introduktion til de ikke-indviede. Rent æstetisk er det som at se håndtegnede figurer bliver gjort til live på det store lærred, og selvom det teknisk set er 3D animation, så føles der aldrig sådan. Det er alt, hvad man kunne ønske sig, og selvom hjulet ikke bliver genopfundet er man godt underholdt hele vejen igennem.