Flaskepost fra P

Kategori Biografen skrevet af - marts 03, 2016
Flaskepost fra P

En dansk krimi i verdensklasse.

5stars

I det tredje skud på afdeling-Q stammen, følger vi endnu engang Carl Mørck (Nikolaj Lie Kaas) og Assad (Fares Fares), der som makkere løser tidligere uafsluttede politisager. Denne gang finder de en otte år gammel flaskepost, der leder dem på sporet af en massemorder, og undervejs får dem til at stille spørgsmålstegn ved deres egen tro og tilgang til livet.

Sindssyg spændende.
Det filmen helt grundlæggende og gennemgående gør godt er, at den er spændende. Der var flere gange, hvor jeg oprigtigt måtte låse mig fast til sædet af ren spændingen. Det er noget jeg sjældent oplever, og endnu mindre i danske film. For det utrolige er, at på et meget beskedent budget, er det lykkes at skabe en virkelig flot film. Det visuelle er topprofessionelt og de flotte billeder og vovede indstillinger er med til at gøre klassiske krimisituationer særegne og dragende, i stedet for kedelige og monotone. Den største og personligt mest opløftende bedrift, er dog, at det virker som om Hollywood er rejst til lille Danmark.

Vi er så langt væk fra et socialrealistisk køkkendrama, som det kan lade sig gøre, inden for de økonomiske rammer, og fortællingen er så voldsom og overdådig, men samtidig fortalt med en dansk grundtone, der får universet til at føles som en naturlige, men uhyggelig del af det ganske land, i stedet for en påtvungen efterligningen af de store drenge i USA. Dette udmunder sig bl.a. i en meget imponerende og flot orkestreret actionsekvens, og en symbolisme, der sjældent ses i store danske filmproduktioner.

Det ville også være virkelig synd, hvis ikke man fik nævnt det vidunderlige makkerpar, bestående af Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares. De to fungerer ganske enkelt vildt godt sammen, og selvom Lie Kaas stadig virker en smule malplaceret som en udbrændt politibetjent, er han vokset med rollen – og det kan være, at han med alderen faktisk kommer til at passe helt perfekt som Carl Mørck.

Så skulle man måske tro, at det hele var fryd og gammen, men der er det store ”men”, og det er historien.

Endnu en psykopat.
For på trods af alle disse gode takter, kan man ikke komme uden om, at historien er af en anden kaliber. Det er en historie, som man har set utallige gange før, om den altvidende og på alle måder overlegende psykopat.

Værre bliver det faktisk, fordi manuskriptforfatter Nikolaj Arcel tydeligvis godt er klar over denne kliche, og helt ind til sidste tredje del hentyder til en anden afslutning. Der bliver endda stille et par metafysiske spørgsmål undervejs, men i sidste ender bliver historien alligevel mere og mere usandsynlig for at opbygge så meget spænding som mulig.

Nu befinder vi os så i den klassiske situationen med ”style-over-substance”, eller på dansk blot stil over for indholdet. Og i normalt ville indholdet vægte højere for mig, og resulterer i en dårlig filmoplevelse, men af en eller anden grund, kan jeg ikke slippe følelsen af, at ville gense filmen.

For uanset om man vil kendes ved det eller ej, så er der noget unikt og særligt over Flaskepost fra P, og serien som helhed. Den har en ubeskrivelig charme og tilstedeværelse, der giver en lysten til at følge Carl Mørck og Assad. Det er bare en rigtig spændende film, og hvis man er villig til at overse den tynde historie, vil man også helt sikkert får en god biografoplevelse.

Avatar
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.

Efterlad en kommentar her