Mere for børnene end for de voksne

Forsvundet til Hallowen er en sjov og finurlig børnefilm. Filmen fungerer bedst, når historien bliver fortalt fra børnenes perspektiv. Selvom jeg efterhånden er blevet voksen, så er der noget befriende over den uskyldighed og naivitet, som der præger børns tankegang, og der er noget smukt over, når dette perspektiv er i centrum og får lov til at folde sig ud på film. Desværre er filmen som helhed en noget blandet oplevelse.

Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive en masse positive ting om den filmen her, for jeg mener virkelig, at det er beundringsværdigt, hvordan børnenes parti bliver taget i alt lige fra problemer med overbærende forældre til den svære tid som teenager. Børnene er også meget charmerende, særligt Hannah Glem Zeuthen, der spiller den unge Petra, gør det rigtig godt.

Desværre er det som om, at evnerne bag kameraet ikke helt kan leve op til de lystige ambitioner. Diktionen lyder alt for ofte som om det var skoleteater, ligesom langt de fleste jokes sjældent lander. Klippearbejdet og den overdrevne musik efterlader også en mere forundret end medrevet. Værst er paradoksalt nok de voksne, der i modsætning til børnene, er ekstremt karikeret og maniske i deres skuespil

Forsvundet til Halloween har konturerne til at være en rigtig god ud børne- og familiefilm, men desværre lykkedes den kun med første del. Som en børnefilm, der fortæller en historie fra børnenes perspektiv, og virkelig understøtter og lytter til dem, er den en succes, men som nogen deciderede familiefilm, de ældre familiemedlemmer også kan finde nydelse i, kommer den dog aldrig rigtig i nærheden af.