En kamp om kunst og kærlighed
Når man ser op på de for længst døde og kolde stjerner
Kasper Wilton, som er teaterchef på Folketeatret og instruktør på forestillingen, skriver selv, at han i 33 år har taget Fra regnormenes liv ned fra hylden, læst lidt i den og så sat den på plads igen.
Noget holdt ham tilbage. Frygten for at gøre det forkert, indholdets kringlede krav til valget af skuespillere, og ikke mindst kravet til sig selv som instruktør.
Det forstår man, når man oplever forestillingen. Der er uendelige lag, tanker, hentydninger, gisninger, og hån fra de døde mod det, der ikke, ifølge den selvudnævnte smagsdommer, er god smag. Her tænker jeg ikke så meget på karakteren Ludvig Heiberg, der i opsætningen spilles af Michael Moritzen, men virkelighedens Ludvig Heiberg, der måske ser med bag det store scenetæppe på den anden side. Alt skal tænkes, tales og vendes med den allerstørste respekt.
Hvad vil han ikke tænke?
Men modet kom, og i februar 2022 satte Kasper Wilton ikke værket tilbage på hylden igen.
Tæppet gik på Fra regnormenes liv på Folketeatret, og nu, halvandet år senere, går tæppet igen, ikke kun i Nørregade, men på turné landet rundt.
Kællingerne tudede og mændene tørrede næsen
Det fortæller Johanne Heiberg om den forløsning, der kom fra publikum efter en vellykket aften på de skrå brædder. Hendes sprog ændrer sig langsomt, desto flere gange hun går i skabet efter hostesaft. Proletaren er på vej frem fra sit skjul, og det er den egentlige præmis i forestillingen.
Johanne Heiberg er et kunstværk. Først fundet af en forelsket velgører, der går til grunde over den ikke gengældte kærlighed, så formet af Ludvig Heiberg til en fin figur, der passer ind i det øverste finkulturelle borgerskab. Men vasker du jorden af en regnorm, trives den så?
Du kan lyve om din fortid, men den er stadig en del af dig. Det ved Johanne, men det stopper hende ikke fra at gå i struben på den fortvivlede H. C. Andersen, der er kommet på aftenvisit for at finde trøst efter en pinlig episode hos kongen.
Hele omdrejningspunktet om at gøre dig til noget, du egentligt ikke er, må siges at være højaktuelt her i 2023. Aldrig har så mange haft så travlt med at være og vise alt andet end virkeligheden. Så på den måde er forestilling i høj grad ikke (bare) et tilbageblik på datidens værdier, men bevis på, at der er intet nyt under solen.
De døde burde tage sig mere af hinanden
Johanne Heiberg tørrer langsomt op, og de to, alt for rene regnorme, finder fælles jord at være sig selv i. Næsten.
Året er 1856. Alle tre karakterer er i live på dette tidspunkt, men fortællingen og forestillingen giver indtryk af, at alle på scenen er døde, og at dette er et tankeefterspil af spøgelser, der ikke kan slippe tanken om, at de har haft den største succes i livet og er blevet beundret af mange, men at de tabte kærligheden og sig selv i farten, og nu er det for sent.
Scenografien er mørk og kold. En forkullet rungende bolig med store tunge døre og essentielle kerneminder placeret som pynt.
Ole Lemmeke er den folkekære digter, og selv en som mig, der har boet i Odense, og derfor er en kende træt af at se H. C. Andersen i hvert et hjørne, kan se, at dette er mere og andet end endnu en omgang proteser og paryk. Dette er skuespil, når det er bedst.
Ellen Hillingsø passer godt med den naturlige stolte fremtoning og ranke ryg. Replikkerne falder skarpt og ubarmhjertigt, men der er også plads til varme og tvivl.
Lisbet Lundquist, som egentligt sidder som en levende rekvisit, er med til at vise, at selv den mindste detalje har betydning og er vigtig. Meget af mystikken er gemt i hendes tilstedeværelse og opmærksomme præstation.
Michael Moritzen, spiller en glimrende version af Ludvig Heiberg, men karakteren er stadig lidt af en gåde. Jo, han bliver brugt som et billede på det, Hr. Andersen ikke kan få eller opnå, men ud over det står Ludvig lidt i vejen for de to diskussionslystne sværvægtere.
Fra regnormenes liv er klassisk teater til dem, der har fået nok af genopfindelser og nyfortolkninger.
Der er ikke blevet ændret meget, hvis noget siden uropførelsen tilbage på Gråbrødrescenen i 1981.
Det alene er grund til at se forestillingen.
Fra regnormenes liv er på turne fra 14. september til 5. december 2023.
Spiller på Hippodromen fra 02. oktober til 12. november 2023.
Varighed: 2 timer og 10 minutter inklusive pause
Medvirkende: Ole Lemmeke, Ellen Hillingsø, Michael Moritzen, Lisbet Lundquist. Oversættelse: Frederik Dessau. Instruktion: Kasper Wilton. Scenografi: Kim Witzel. Kostumedesigner: Line Bech. Danseinstruktion: Jeanette Binderup-Schultz. Lysdesign: Lars Schou. Lyddesign: Steen Larsen. Teaterforlag: Nordiska ApS. Fotograf: Gudmund Thai.
