I Trygge Hænder

Kategori Biografen af - september 12, 2019
I Trygge Hænder

Sanselig og rørende

I den franske lille perle I Trygge Hænder følger vi den nyfødte Theo, der har en usikker fremtid i vente. Hans fødselsmor vil ikke beholde ham og sagen føres videre til de sociale myndigheder. Imens har den ufrivillig barnløse Alice ventet på at blive mor i 10 år, så følelserne får frit løb, da hun bliver tilbudt den lille Theo. Da den biologiske mor har dog 2 måneder til at fortryde sin beslutning, så Theos fremtid er fortsat usikker.

Et nyfødt barns rejse
Det kræver tit kærlighed at sætte børn til verdenen, men når denne kærlighed ikke viser sig hos en mor, må kærligheden komme fra andre. Der er ingen løftede pegefinger igennem denne historie, hvilket gør den meget unik og rørende. Man følger et nært syn af adoption fra Theos allerførste vejrtrækning til han er i hænderne på sin nye mor.

Filmen fokuserer på andre brikkerne i denne banale adoptionsproces, hvor en adoptionssag hurtigt kan blive en personlig og rørende ting for de involverende. Selvom plejefaren, Jean, bestemt ikke ønsker en ny baby, bliver der stadig knyttet et tæt bånd. Ligesom vi er vidne til forholdet imellem socialarbejderen, der skal skrive samtykket med den biologiske mor og hendes svære beslutning. Der sættes fokus på adoption, men filmen forsøger at fortælle om de menneskelige følelser, i stedet for de juridiske forudsætninger.

Simpel fortælling om et alvorligt emne
Jeanne Henry har instrueret og skrevet en enkel historie, fortalt med meget simple midler, hvilket gør historien meget rørende. Henry forsøger hverken at manipulere med vores følelser eller tvinge os til at græde. Tårerne kommer naturligt, da det er så menneskeligt og sårbart. Det får en til at indse de mere komplekse situation i forhold til abort, og hvordan mennesker reagerer forskelligt, nu hvor storken har svigtet dem. Man får nærmest selv lyst til at gå ud og adoptere en sød lille baby.

Jeg sad og blev oprigtigt rørt af filmen. Ikke fordi, den handlede om et følelsesladet emne, men grundet dens ærlighed og simple fortællestil. Det er et af de mest autentiske dramaer med fokus på adoption, og det skal filmen naturligvis belønnes for.

Skrevet af
Kommentarer er lukket.