En kompetent spændingsfilm, med en historie, der fortjener at se dagens lys

I disse tider, hvor vi snart er ved at nærme os folketingsvalget, så begynder den politiske kynisme så småt at snige sig ind. Vi ved godt, at politikerne bare siger en masse sludder, og den generelle tiltro til folkets vogtere er på et historisk lavpunkt. Det skyldes en lang række skandaler, der strækker sig over flere årtier, med magtmisbrug og ussel moral, men sådan har det ikke altid været.

Da vi begynder historien i Idealisten møder vi den snarrådige journalist Poul Brink. Han arbejder på DRs radionyheder i Jylland, og har lige fået færden af en gode historie. 20 år efter et amerikansk bombefly styrtede ned i nærhed af Thule-basen på Grønland, uden tilsyneladende at have spredt noget radioaktivt stof ud over den grønlandske jord. Alligevel begynder oprydningsarbejderne fra dengang at udvise tegn på strålesyge. Det lugter langt væk af en mørklægning, men som det viser sig er konspirationen langt mere vidtgående end Poul først antager.

Herefter følger en meget tålmodig søgen efter sandheden, der strækker sig over flere årtier og kontinenter, men desværre er denne tålmodighed ikke kun nødvendig i historien, men også for tilskueren. Lad mig understrege, at dette er meget kompetent filmhåndværk. Historien er fuld at koldkrigsparanoia, spænding og rejser fra Danmark til USA, men alligevel bliver vi fordret arkivoptagelser, der ikke gør andet end at ødelægge tempoet. Det kan argumenteres, at det er nødvendigt i starten, for at etablere tidsperiode, men at det fortsætter hele vejen igennem er mig en gåde. Særligt når det ikke udvider historien senere hen, og når de bliver nødt til at genbruge de samme optagelser flere gange i løbet af filmen.

Den store redning er dog Peter Plaugborg, der er en virkelig god Poul Brink. Det er jo hans historie som vi følger, og det bedste ved det hele er, at Brink ikke bliver portrætteret så pænt, som man er vant til i historiske dramaer. Brink fremstår ikke ligefrem, som den klassisk sympatiske helt, men i stedet for som en meget nysgerrig og til tider naiv journalist, der får julelys i øjnene, hver gang han kan lugte en god historie, men ikke har meget tid eller opmærksomhed til overs for hans egen søn. Der bliver også flere gange stillet spørgsmålstegn ved, om hans motivation er retfærdighed til folket, eller den hæder, der følger med afsløringen af denne konspiration.

Så selvom tempoet måske halter hele vejen igennem, og hiver noget af spændingen ud af dramaet, så er historien meget interessant og virkelig vigtig at fortælle. Det tilsat Plaugborgs fremragende præstation som en lidt naiv og til tider fejlagtig helt, er med til, at jeg sagtens kan anbefale Idealisten. 4/6