Cumberbatch er god, i et ellers konventionelt historisk drama.

Vi kender alle historien om 2. verdenskrig, hvor tyskerne begik nogle fatale strategiske fejl, der gjorde, at de allierede gik hen og vandt krigen, men virkeligheden viser ikke at være lige så simpel endda.

The Imitation Game er en film, der selv ønsker at fortælle den sande historie om, hvordan de allierede endte med at vinde krigen. Det er historien om en mand, der på grund af hans seksualitet aldrig blev hyldet, hvis historie først nu er klar til at blive fortalt. Vi begynder filmen med at følge Alan Turing (Benedict Cumberbatch), der er en meget begavet matematiker, der bliver rekrutteret til at hjælpe med at bryde tyskernes “Enigma-kode”, der eftersigende skulle være ubrydelig, eller er den nu det?

Der går ikke længe inden der opstår forskellige gnidninger internt i gruppe, bl.a. fordi Turings lidt sære adfærd har en tendens til at irritere folk omkring ham. Disse intriger er, hvad man kunne forvente og med undtagelse af en kvinde ved navn Joan Clarke (Kiera Knightley), der dukker op undervejs, er det hele noget vi har set før.

Hele filmen virker fra første færd som en tragedie. Ingen mennesker lader til at holde af Turing, og dem der gør er enten døde eller bliver slået ihjel. Det er dybt tragisk, men det mest tragiske er, at vi aldrig rigtig lærer Turing at kende. Ganske vidst er han en sær snegl, men hans syn på verden, hvordan han virkelig føler, og for den sags skyld han seksualitet, der er hele årsagen til, at historien har været begravet i så mange år, bliver kun i glimt berørt, og det er en forspildt mulighed.

De fleste af skuespillerne er troværdige, hvoraf Benedict Cumberbatch virkelig formår at vise Turings store lidelse, uden at overspille for meget. Det er selvfølgelig igen bare ærgerligt, at materialet ikke kommer mennesket nærmere, men i det mindst er præstationen god.

The Imitation Game er et meget klassisk historisk drama. Vi har et drama, hvor alle er imod vores helt, der alligevel lykkedes med at klare opgaven, og så lærer vi også tilfældigvis en smule om vores egen historie. Selve dramaet og karaktererne i filmen er dog noget vi set utallige gange før, og på trods af nogle gode skuespillere, så kommer vi ikke rigtig nogen af menneskerne ved. Filmen skal dog opleves en enkelt gang, fordi den historiskefortælling er værd at høre, også selvom ikke meget andet er. 4/6