En tam og overflødelig film, der ikke lover godt for Cruises fremtidige filmkarriere.

I Jack Reacher: Never Go Back, følger vi endnu engang titelkarakteren spillet af Tom Cruise. Selvom han er eks-major, så kan han ikke helt slippe militæret og lever nu som en slags privatdetektiv, der hjælper med at fange korrupte lovhåndhævere. Da hans ven i hæren Susan Turner (Cobie Smulders), bliver anklaget for spionage, må han dog vende tilbage til den verden, han har vendt ryggen, og samtidig håndtere åbenbaringen om, at han også har en datter.

Første udkast.
Historien er såmænd meget ligetil og passer i udgangspunktet meget godt til en letfordøjelig actionfilm. I starten bliver der ellers gjort et godt stykke arbejde for at få filmen til at skille sig ud fra mængden ved at gøre Reacher til en mand, der hellere vil tænke, end at banke sig ud af en situation – selvom han selvfølgelig kan begge dele. Filmens mange problemer kommer dog hurtigt op til overfladen, så snart historien rigtig går i gang.

Hvis vi starter med manuskriptet, så befinder vi os i den billige afdeling. De mange ekspositioner er kluntet skrevet og lige så kluntet leveret af skuespillerne, budskabet er forudsigeligt, konflikterne er kedelige og dramaet er på alle måde overspillet og antiklimatisk. Med andre ord er manuskriptet ikke det, der har vægtet tungest i produktionen. Et godt plot kan dog være helt tilforladeligt i denne type film, hvilket vi så sidste år i John Wick, hvis fortælling var endnu mere absurd, men i dette tilfælde er det svært at se, hvad der ellers er brugt energi på.

Skuespillerne tilfører nemlig ikke noget særligt. Cobie Smulders ser ud som om hun er ved at falde i søvn gennem hele filmen, og Reachers datter, spillet af Danika Yarosh, er ganske enkelt ulidelig, mest af alt fordi hun stjæler så meget skærmtid og er en stor omvandrende kliché. Det mest mærkværdige og skuffende er dog, at selv Tom Cruise, der ellers altid giver sig fuldt ud i sine film, også kører fuldstændigt på autopilot. Alt dette efterlader mig med det store spørgsmål, hvorfor blev denne film overhovedet lavet?

Hvor er spændingen?
Jeg har slet ikke brugt noget spalteplads på at beskrive actionsekvenserne i filmen, men det skyldes mere end noget andet, at der kun er et meget begrænset antal, og at der intet særligt er over dem. Der er ikke nogen intensitet i slåskampene, som er ligeså tamme og løsrevet fra virkeligheden som superheltefilmene – der er bare færre af dem. Og der hvor man normalt ville forvente spændingssekvenser, er der i stedet rigtig mange scener, hvor Tom Cruise og kompagni løber rundt.

Jack Reacher: Never Go Back, er en besynderlig film af flere årsager. Hvis du bare vil vide, om filmen er god eller dårlig, så hersker der ingen tvivl om, at vi befinder os i den uønskede afdeling. Det jeg dog synes er interessant, og mest af alt bekymrende, er, at Tom Cruise, der ellers altid er garant for gode biografoplevelser – uagtet hvad man synes om ham som person – har produceret en film, der er så sjusket og unødvendig som denne. Med et så tamt manuskript, ringe medspillere og forglemmelig action, håber jeg inderligt, at dette bare var en undtagelse og en betalt ferie, imens Cruise venter på, at optagelserne til den næste Mission Impossible går i gang. For ellers ser det ud som om, at vi må tage afsked med en af de sidste ”rigtige” filmstjerner i Hollywood.